I kan ikke i samme sætning sige at noget er uendeligt og samtidig bliver større, noget der fylder alt kan ikke blive større og noget der bliver større kan ikke fylde alt. Medmindre da i mener at universet altid vil eksistere når i siger uendeligt i hvilket tilfælde er jeres ordvalg dårligt. Multivers teorien har vel ingen indflydelse på om der eksistere kopier af dig i dette univers som var hans påstand.
Men hvad skulle denne debat egentlig handle om.
Da mange arbejder med multidimensionelle universer (dvs., universer med mange dimensioner, også udover de 3 vi kender til) er det logisk at sige noget uendeligt kan udvide sig. Det giver også fuld mening i matematikken når man taler om infinitesimal-regning hvor det faktisk er muligt at få uendelig+100 eksempelvis.
Vi mennesker er udviklet til at observerer 3 dimensioner (længde, dybde og højde) vi kan mærke påvirkningerne af en fjerde (tiden) men dimensioner derudover kan vi ikke forstå.
Et godt eksempel ville være relativitets teorien: Tager man en pind på lige præcis 1 meter og fyrer afsted med lysets hastighed, så vil pinden stadig være en meter lang, men for os vil den være kortere. For os ser universet uendeligt stort ud, og uendeligheds begrebet er der faktisk ikke ret mange der forstår, faktisk ingen, fordi det ikke har været nødvendigt. Vi har tildens til at sige noget enormt stort er uendeligt, fordi vi ikke kan fatte hvor stort det egentligt er.
Man kan også vende den om:
Vi tager en linial hvor der i den ene ende står 0 og i den anden står 100cm. Den linial strækker vi så, vil det ene tal ændre sig, så det står 120cm? Nej, vi vil stadig kunne læse 100cm på den.
Universet bliver strækt. Hvis der står 0 i den ene ende og uendelig i den anden ende, så vil man stadigvæk kunne udvide det uden at ændre på den sidste værdi. Da vi er en del af universet kan vi ikke måle størrelsen 100% korrekt da alt i det bliver udvidet i takt med universet, derfor siger man universet er uendeligt stort.
Lang uforståelig forklaring, tror bare ikke det kan gøres lettere...