Så er der gået et par år siden lanceringen af projekt daggry.
I årene er der delt ca. 8000 små røde daggry-hjerter ud, sendt adskillige emails og opslag ud på nettet, bl.a. i et anfald af missionerende megalomania sendt email til samtlige personer tilknyttet Aalborg og Århus universitet (ca. 15000). Udbredelsen af budskabet har måske tiltider tangeret det påtrængende *host* *host*... men som Jens Otto Kragh siger så har man en opførsel indtil man finder en ny - eller noget lignende (anmeldelse til CERT-DK for spamming var andet vink med vognstangen - vi venter spændt på næste).
Aktiviteten har givet et meget spændende netværk af løst tilknyttede "medlemmer" - mere eller mindre dedikerede. Desuden har ideerne ulmet og modnet... for hvad præcis dækker teksten
"et interaktivt kommunikationssystem, en blomst, en hest, den røde pille" over? Først for nylig har trådende samlet sig, hvorfor vi nu tilbyder en gratis og uforpligtende info-cd til alle der er nysgerrige efter at høre mere om projektet. Info-cd'en kan bestilles på
http://colline.dk/SPbestil.htm , skriv blot "Daggry" i kommentar feltet. Frivillige bidrag til cd'er plus porto udgifter modtages med tak på det angivne kontonr. Cd'en sendes ASAP- forvent 1 til 2 uger maksimum.
Cd'en indeholder seks mp3 lydfiler af varighed fra 45 minutter til 3½ time. Desuden diverse tekst-dokumenter. For at få et overblik over projektets formål henvises til lydfilen "projekt daggry.mp3" på 1½ time, hvor også strategien for at indfri formålet beskrives. Lydfilen er også lagt ud på www.projektdaggry.dk.
Kort fortalt beskrives i lydfilen, hvordan en gruppe mennesker, der organiserer sig via internettet, vil kunne lave en alternativ organisering i forhold til den vi kender fra vestens samfundsmodel (lovgivende, udøvende og dømmende magt). Den alternative organisering er hvad man kunne kalde et betinget anarki (i mangel af bedre udtryk): Fordi alle aktiviteter i gruppen organiseres via et system på internettet (er det her du kommer ind i billedet?) hvor man ikke er anonym, kan man ikke bare tage pis på andre og opføre sig som man vil.. eller rettere sagt: Jo det kan man godt, men det får sandsynligvis konsekvenser da denne opførsel vil være en del af brugerens net-historik og være synlig for andre.Næste aktivitet på programmet er: Lave et site som organiserer udveksling af vennetjenester brugerne imellem (alt fra vinduespudsning til mere organiserede aktiviteter) ... hold øje med www.WeServ.eU
Mere info kan findes på min blog på mandala.dk:
http://www.mandala.dk/blogs/daggry/3512