Jeg ved slet ikke hvor du får det med de viljeløse lemminger fra.
Jeg tolker at du er negativ stemt overfor Google, og derfor er alt hvad Google gør pludselig dumt.
Hvis man sidder over, og lader samfundet blive som det er ved at blive, uden at råbe op, så er man en viljeløs lemming. Hvis man ikke formår at mønstre den viljestyrke der skal til, for at sætte sig ind i nogle ting, danne sig en holdning, og udtrykke denne, så ødelægger man samfundet med sin tavshed.
Ethvert demokrati har brug for, at dets brugere engagerer sig. Det allermest ødelæggende, er borgere som er komplet ligeglade.
At have den holdning, at overvågning er i orden, er fint med mig -- man skal bare have dannet den på et sagligt og velovervejet grundlag, istedet for bare at snakke politikerne efter munden, og satse på at de har ret.
Jeg kan ikke lide Google, nej. Men derfor synes jeg sgu ikke alt hvad de gør er definitivt forkert. Jeg vil meget gerne have at I fjerner det stempel fra mig! Jeg finder det meget uretfærdigt, og som et direkte angreb imod mine holdninger -- ja et forsøg på at ugyldiggøre dem -- at det skal henkastes som 'det er jo bare fordi han ikke kan lide Firma X'.
Hvis du kigger ordenligt efter, vil du bemærke at jeg ikke bryder mig om Microsoft heller. Alligevel er jeg ikke bleg for at rose Bill Gates for hans initiativ med at donere penge til velgørenhed -- mediestunt eller ej. Alligevel skal jeg høre på den slags nedladende kommentarer, og det vil jeg ærlig talt ikke stå model til.
I må meget undskylde hvis jeg lyder pokkers gnaven, men der er altså intet ondt ment i det her. Jeg føler mig bare rakket ned på, og det synes jeg ikke jeg har fortjent.