Kasper, når han skriver:
Jeg har tit hørt dårligt om Microsofts forretnings planer gennem årene men har egenligt aldrig kunnet se at de har gjort noget mere forfærdenligt end så mange andre firmaer rundt om i verden. Inderst inde er det nok mere et udtryk for misundelse når folk peger finger af Microsoft.
Så kan jeg ikke tolke det anderledes, end at han ikke kender andet til sagen, end hvad han lige er stødt på af kommentarer fra folk på nyhedssites, eller sites som dette. Det er for så vidt okay, men når han i samme ombæring kommer med, hvad jeg ser som, en grov beskyldning om at folk der ikke kan lide Microsoft, bare er misundelige, så tænder jeg af. Jeg ser naturligvis at min post er skrevet i affekt og er en overreaktion, men jeg mener nu stadig at mine pointer er valide, hvor grovkornet de så end er indpakket.
Ja, der er andre kilder, men jeg vil kun reklamere for de kilder jeg kan stå inde for. Jeg er iøvrigt helt med på at FSF's officielle tekster er meget sort/hvide, og generelt ikke lægger op til så meget debat som til heksejagt, og er på flere områder direkte uenige med den hårde kerne af FSF-folk(til den der ikke ved det, så står FSF for Free Software Foundation). Et eksempel kan trækkes ved at jeg her så sent som igår var tæt på at opnå kickban status, fordi jeg kaldte GPL'en for beaukratisk på #gnu på IRC-netværket freenode.
Ikke desto mindre føler jeg mig trådt på, når alle de pointer og indsigelser jeg og mine medmennesker har imod Microsofts måde at føre forretning på, nedgøres til et simpelt spørsgmål om misundelse.
Kasper, når jeg siger:
Dit elskede monopol
hentyder jeg til hvad jeg synes er en romantisering af jagten på monopolstatus i Sørens reference til sin skoleundervisning. Han får det, i mine partiske øjne, til at lyde som om det er en ubetinget god ting at Microsoft har opnået monopol, og der intet kritisabelt er ved deres brug af dette samme. Det synes
jeg er meget sort/hvidt. Ligesom jeg synes det er meget sort/hvidt at du har respekt for mine udtalelser, lige til og med det øjeblik at jeg erklærer en pointe du ikke er enig i.
Kan man ikke have _vidt_ forskellige holdninger til tingene, ja nærmest sort vs. hvid, uden at respektere den andens samme holdning? Som jeg skrev, respekterer
jeg hvis man mener noget andet mht. Microsofts monopol,
hvis man har taget sin beslutning på et sagligt og velovervejet grundlag. Mit problem er Microsoft, ikke de folk der arbejder for dem, har stiftet dem, eller dem der støtter dem. Sidstnævnte gruppe er der dog en del af, der går mig på, netop fordi de ikke har overvejet årsagen til at støtte, godt nok -- ifølge mine standarder.
Søren: Du må meget undskylde den voldsomme reaktion fra min side; det var ikke min mening at være så frembrusende. Men selve min pointe står stadig: Jeg vil gerne have at du sætter dig ind i tingene, eller i det mindste forsøger at læse lidt op på hvad den anden fløj mener, inden du kalder dem misundelige.