Jeg har et website bygget i ASP.NET, som skal deployes til hhv. udvikling, test og drift. Indstillingerne er selvfølgelig forskellige imellem disse tre "miljøer" og derfor gemt i hver sin web.config-fil (som derfor ikke opdateres når web-applikationen kompileres).
Kan jeg samle disse tre "sæt" indstillinger i den samme web.config-fil og så lade web-applikationen afgøre, hvilket sæt indstillinger den skal bruge afhængigt af hvilken maskine den kører på?
Jeg har følgende ideer men vil gerne have jeres input:
1) machine.config kan bruges til at identificere individuelle maskiner, men da jeg kører både test- og drift-websitet (ikke udvikling) på denne samme fysiske maskine, er det ikke smart.
2) Jeg kunne detecte på URL'en som sitet kører på.
3) At sætte en Custom HTTP Header på IIS'ens websites og aflæse værdien ville ikke kunne bruges da jeg ikke umiddelbart kan aflæse værdien serverside (i ASP.NET)
4) Fortsætte med den oprindelige "løsning"
Indlæg senest redigeret d. 20.02.2007 14:51 af Bruger #8448