Tags:
c++
Ja det lyder mærkeligt, Men jeg har brug for en data type der kan vise værdier fra -1 til +1.
Jeg har gjort en stor insats for selv at finde ud at det.
Jeg har undersøgt typedef, enum, union, struct, etc og forskellige kimpinationer af samme, men det er endnu ikke lykkedes mig at finde noget brugbart.
Jeg kan ikke forestille mig andet end at det er muligt, men hvis der nu skulle være en derude som med sikkerhed kan sige at det ikke kan lade sig gøre, er jeg også meget interesseret, ikke mindst i grunden herfor.
På forhånd tak
12 svar postet i denne tråd vises herunder
0 indlæg har modtaget i alt 0 karma
0
Du må spørge og jeg skal prøve at svare, men først skal jeg lige sige tak for hjælpen, jeg tror simpelthen at jeg dropper ID, jeg havde en plan med den, men det var nok ikke så vigtigt alligevel.
Svaret på dit spørgsmål er lidt kompliceret, men det handler om at kortlægge et virtuelt 3 dimensionelt, ekspanderende, endeligt, men grænseløst univers. nu siger jeg godt nok 3d, men i virkeligheden er man nød til at have 4d som udgangspunkt.
Et eksempel vil måske være på sin plads.
Hvis vi tager udgangspunkt i et 1 dimensionelt univers kan vi bruge enhedcirklen som udgangspunkt.
Vi har så en cirkel, et 2d koordinatsystem og en vector som bestemmer et punkt på overfladen (overfladen er naturligvis det 1 dimensionelle univers).
Det er måske værd at nævne at det egentlige problem er at universet ekspanderer. Hvis man bevæger sig fra a til b, vil man have bevæget sig en afstand, men hvis man bevæger sig tilbage igen er afstanden ligepludselig størrer. Dette vil sige at man ikke kan bestemme et punkt ud fra et andet fikspunkt. Vi er med andre ord nød til at tage udgangs punkt i det 2 dimesionelle centrum.
Nuvel, hvis man overvejer det, ville det jo nok, i det her tilfælde, være lettest bare at bruge vinklen på vektoren, men i højere dimensioner vil det resultere i uhyre komplicerede beregninger, så jeg har altså bestemt at for at bestemme et punkt i et 1 dimensionet univers, har man brug for 2 coordinater.
Vi kender jo pythagoras og han siger at x^2 + y^2 = r^2(lænden på vectoren)
Dette gælder også for et 2 og 3 dimensionelt univers, altså: x^2 + y^2 + z^2 + t^2 = r^2
Man går så ud fra at r er statisk, selvom dette ikke er tilfældet og derefter kan man så ved hjælp af den egentlige længe på vectoren udregne afstanden mellem to punkter og alle punkter vil have deres eget unikke koordinatset som ikke er påvirket af ekspanderingen.
Variablen id skulle kun have haft den funktion at tildele alle koordinater en unik værdi istedet for 4 tilsammen unikke værdier. (måske lidt stardate agtigt)
Som sagt har jeg droppet den idé da det ikke var en egentlig nødvendighed. Det ændrer dog ikke på at ville være rart med en floating point data type som ikke bruger bits på en unødvendig kvotient.
0
Jeg tror lige at jeg flytter tråden til en ny tråd, emnet har li'som ændret sig lidt.