Tags:
delphi
Hejsa!
Jeg har et projekt som er programmeret "fast and dirty" over en MainForm og en pageControl med tabs. Det er et par år gammelt og programmet fungerer sådan set fint. Men nu skal jeg så foretage nogle ændringer i programmet, og må endnu en gang sande at det tager tid at gennemskue gammel kode, selvom jeg synes jeg har dokumenteret den rimeligt. Det virker for rodet!
Jeg har læst mig til at adskillelse af FUNKTIONALITET og VISUELLE KOMPONENTER gør det nemmere at vedligeholde kode. Ligeledes at OOP er den korrekte måde at gøre dette på.
Jeg kunne tænke mig at få ryddet op i koden og få placeret nogle funktionelle enheder i nogle klasser, som vel skal placeres i nogle unit's. Jeg har nogle Delphibøger som beskriver problemstillingen, men ofte meget teoretisk. Hvad jeg kunne bruge var en henvisning til en god hjemmeside, hvor OOP gribes mere praktisk an, gerne med "real life" eksempler, så man kan se hvordan OOP teknik gribes an i kodningen. Henvisning til gode tidsskriftsartikler eller bøger (bare ikke de er for teoretiske) er også velkomne. Endelig er det selvfølgeligt muligt at nogle af jer ligger inde med egne kodeeksempler som i vil overlade til mig i pædagogikkens hellige navn.
Jeg håber meget at nogle af jer vil reagere på mit indlæg. Jeg synes OOP er en lidt "hård nød" at knække.
Venlig hilsen
Lars Frederiksen