Hvis du til gengæld vil have et hurtigere program, og er ligeglad med hvor meget det fylder, så er det bedre at create det hele fra starten.
Man kan ikke sige at det ene er bedre end det andet, det afhænger af situationen
Du har til dels ret, og til dels uret. Det afhænger i høj grad af hvor omfattende applikationen er. Hvis det er en applikation med adskillige snese forme og meget andet kode, så opretter man når man skal bruge det og nedlægger når man er færdig. Helt konsekvent.
Helt ideelt er der kun eet objekt oprettet fra start til slut og det er application (og dermed også applikationens mainform). Alt andet oprettes og nedlægges dynamisk. Der er ikke de store problemer på NT platformene, men især under 9x platformene er det vigtigt at man ikke har flere objekter oprettet end man skal bruge på et givent tidspunkt, især når det drejer sig om forme.
Det handler om ressourcer, og hukommelse er faktisk det mindste af det. 9x især (jeg er ikke sikker på NT) har meget begrænsede ressourcer hvad forme angår, og hvis man har alt for mange forme med alt for mange komponenter på så løber man tør for GDI ressourcer. GDI er det der håndterer komponenterne (edit felter, labels m.m). Sker det er der kun at genstarte pc'en.
Eftersom de fleste computere idag har adskillige hundrede mb hukommelse er det ikke så meget pladsen, men de andre ressourcer man skal passe på. Og med den hastighed de fleste computere idag kan præstere så gør det ingen praktisk forskel om hvorvidt formene skabes ved start eller dynamisk efterhånden som man bruger dem.
Min holdning, og den er altså baseret på erfaringer, er at så vidt muligt oprettes forme (på nær mainform) dynamisk, og alt data overførsel imellem forme håndteres af hjælpe objekter, eller globale variabler.
---
Thomas Due
tdue@mail.dk