HTML - XHTML

Tags:    html css

Hvad er forskellen på HTML og XHTML?



3 svar postet i denne tråd vises herunder
2 indlæg har modtaget i alt 2 karma
Sorter efter stemmer Sorter efter dato
Hvad er Extensible HyperText Markup Language (XHTML)

XHTML er næste generation af HTML, og kan kort forklares som en ny måde at skrive HTML på.

Det betyder at XHTML, i den nuværende (første) version, indeholder de samme elementer som HTML 4.01, men at nogle af dem skal skrives efter nogle lidt andre regler for at kunne bruges i XHTML. Reglerne er dem som gælder for sproget Extensible Markup Language (XML).

XHTML karakteriseres derfor som en reformulering af HTML i sproget XML.

XML er (meget kort fortalt) et sprog som er beregnet til at strukturere data. XML - og dermed også XHTML - er designet til at kunne håndteres af mange forskellige systemer. Denne egenskab gør det langt mere fleksibelt end HTML som har fokus på hvordan data bliver set i en almindelig browser.

Man regner med at håndholdte computere, mobiltelefoner, skærmlæsere m.v. i løbet af en årrække vil få en meget stor udbredelse på Internettet, hvilket vil rejse et behov for at kunne fortolke dokumenter med små hurtige programmer uden stort forbrug af processorkraft og hukommelse. Disse små programmer vil have svært ved håndtere de mange fejlfyldte og ustrukturerede HTML dokumenter som findes på nettet i dag. Istedet vil man stille større krav om ensartethed og overholdelse af standarder i dokumenterne.

Det er således vigtigt at forstå at XHTML er designet til at kunne håndteres af mange forskellige systemer, og derfor skal skrives meget præcist efter en fastsat standard.

I første omgang er XHTML altså en mere struktureret måde at skrive HTML på.


http://www.html.dk/tutorials/xhtml/

Artiklen er ikke helt ny, men forklarer det meget godt synes jeg.



Yderligere kan tilføjes:

XHTML er hurtigere, og kan derfor håndteres af mindre kraftfulde enheder på grund af en række ensretninger:
- Der er forskel på store og små bogstaver. I HTML gælder både <Body>, <body>, <BODY> osv., mens der i XHTML kun er en kombination, som parseren skal lede efter: <body>
- I HTML kan atributter måde skrives som target="_blank" og target=_blank, mens kun den første gælder i XHTML.
- I XHTML skal _alle_ tags lukkes. Ud over at det bliver nemmere for parseren, giver det dig også bedre overblik over dit dokument
- Ved syntaksfejl i XHTML skal parseren stoppe visningen af siden, og informere om fejlen. I HTML skal den prøve at rette fejlen, og fortsætte med læse siden. Dette giver udvikleren en bedre chance for at opdage, at han/hun har lavet fejl, og er med til at højne kvaliteten.

VÆR DOG OPMÆRKSOM PÅ:
XHTML er et andet sprog end HTML, og har derfor en anden MIME-type
HTML: text/html
XHTML: application/xhtml+xml
Microsoft Internet Explorer understøtter IKKE XHTML endnu (alle andre større browsere gør). Giver du browseren et korrekt XHTML dokument med korrekt MIME-type, kan IE ikke vise siden, men kommer i stedet med en download dialogboks.

Alle hjemmesider, der idag bruger XHTML snyder browserne, til at tro at det er HTML, så IE også kan vise siderne. Man skal dog være opmærksom på at alle fordelene ved XHTML forsvinder, når man gør sådan, og man skal også være opmærksom på at siden derved ikke overholder standarderne, hvilket er et skridt i den forkerte retning.



og man skal også være opmærksom på at siden derved ikke overholder standarderne

Det er ligefrem angivet, at man gerne må sende XHTML 1.0 som text/html, så man bryder på ingen måde med standarderne. Og jeg er uenig omkring fordelene, siden vil trods alt være mere XHTML 2.0 kompatibel end ved brug af HTML 4.01. Men application/xhtml+xml er den anbefalede IMT, ja.



t