det er måske det der har drevet Linus Thorvaldsen til at udvikle Linux
Udviklingen af Linux blev ansporet af at en gruppe hackere havde lyst til at lære mere om deres 80386-maskiner og lave et alternativ til MINIX - Windows var overhovedet ikke indblandet. Samme historie kan man se med GNU, Apache, PHP, Perl, KDE, GNOME, GCC og alle de andre store FOSS-projekter - kun OpenOffice.org blev virkelig inspireret af Windows, og det var oprindelig et proprietært program. Windows har inspireret meget, meget lidt, hvorimod UNIX altid har inspireret en masse forks (hvorfor? Aner det ikke - UNIX har ekstremt mange grimme fejlfeatures, men det kan være at åbenheden har gjort at folk har været i stand til at gøre det).
Med hensyn til at man skal bruge licens for at læse og skrive til det nye Office format. Så er det vel ikke anderledes end at man skal bruge en SQL Server licens for at læse en database fil fra SQL Server (eller IBM DB2 eller Oracle), lige så vel som man skal bruge en licens til at skrive .gif filer... det er der jo ikke noget nyt i... sådan har det altid været, den eneste forskel her er at det nu er Microsoft, og så vækker det vrede.
Det der virker ikke særligt godt gennemresearchet... da Unisys lavede deres stunt med GIF-patentet (eller LZW mener jeg faktisk at det var) blev de lagt lige så meget for had som Microsoft bliver for deres grimme tricks. Microsoft er bare så stort at de gør mange flere ting, der kan opfattes som onde, end de fleste andre virksomheder, og mange vil have lettere ved at opdage licensproblemer ved et så almindeligt format som MS-Office, hvorimod de færreste overhovedet vil være klar over licensen på programmer som DB2 og Oracle. Microsoft er ikke specielt udsatte, hvis man ser på forholdet mellem kritik og handlinger fra firmaet.
Holdningen ser ud til at være, at hvis det går rigtigt godt for en virksomhed (næsten monopol) så skal der lovgives for at holde denne virksomhed nede. Det er vel Jantelov?
Nej, det er ikke jantelov, og jeg er ret træt af at se janteloven blive brugt som undskyldning for at magtfulde instanser kan gøre hvad der passer dem. Det er varetagning af markedet - et monopol er kun godt for monopolisten, i hvert fald på langt sigt.