e-learning, web-based eller hvordan lærer man C

Tags:    programmering

Hej

Jeg er ganske ny til programmering, men har fået en brændende lyst til at lære at bruge en compiler. Jeg har igennem længere tid brugt Max/MSP og Pure Datas visuelle 'programmerings'-flader, men jeg er begyndt at støde ind i deres begrænsninger og har brug for at lære at udbygge mine færdigheder.

Jeg har til lejligheden anskaffet mig C++ for Dummies og er ved at være igennem den. Jeg har brugt Bloodshed's Dev-C++ til at programmere i, og sproget i sig selv volder ikke de store vanskeligheder så længe jeg holder mig under 100 linjer og ikke laver mere end simple class' og enkle små funktioner.

Nu er sagen så den at jeg gerne vil undgå en masse dumme uvaner i min programmering når jeg lige er startet (det er jo dem, der er sværest at slippe af med senere). Men hvor går jeg hen for at få noget kvalificeret undervisning?

Er der nogen, der har haft glæde af fjernundervisning eller er der on-line resourcer, der kan hjælpe med dette? Den eneste mulighed, jeg ihvertfald ville være ked af, er at starte et fuldtidsstudie for at lære det.

Håber nogen kan hjælpe.

Venlig hilsen

kenneth



Nu ved jeg ikke hvad ambitions niveauet er, men du kan komme langt med at læse bøger, mange bøger, prøve dig frem, og spørge i diverse fora.

Og naturligvis lave en masse programmer og prøve dig frem.

Det kan være en god idé at læse:
http://www.parashift.com/c++-faq-lite/
De kommer igennem en stor mængde af de oftest mødte problemer.

Scott Meyers har skrevet nogle gode bøger:
http://www.aristeia.com/books_frames.html
Specielt Effective C++, Effective STL og More effective C++

Accelerated C++ er også et must:
http://www.acceleratedcpp.com/

Jeg kender ikke til nogle online kurser i C++



Tak for bøgerne. De skal nok blive ganske nyttige. Bare lige for at tjekke. Hvad er prisen på bøger af den type i Danmark lige for tiden? Jeg er i england p.t., så hvis jeg skal nå at have noget med hjem er det med at få det købt nu med det samme.

Men altså, jeg gør jo det her for at lære det, og der er jo ingen grund til at gøre noget halvt, så det er jo altså noget, der lige for tiden tager en pæn del af min fritid.

Jeg spørger også fordi jeg ikke kan finde ud af hvad indlæringskurven er for C++. På den ene side er definationerne sådan relativt nemme at komme igennem. Funktionsopbygning (eller hvad det hedder), værdityper og objektorienteret syntax har ikke voldt mig de store problemer indtil videre, men pointer/references skal jeg bare tage ind med skeer.

Alternativet, som jo bare er at bruge et sprog uden pointeraritmetik er bare ikke en mulighed, for jeg skal bruge c++ til at skrive til Pure Data, og eventuelt anden lydredigerings linux software.

Men tak for tippet.

kenneth



På den ene side er det ret let at lære C++, syntaxen er, som du er inde på, ret simpel. På den anden side er det ret besværligt at lære at lave ordentlig C++ kode.

Scott Meyers bøger er netop en lang række tip til hvordan man lærer at lave ordentlig C++ kode.

Jeg har ingen idé til hvad bøgerne koster, jeg har lånt dem på mit arbejde. Hvis jeg skulle købe dem ville jeg gøre det online, og så betyder det ikke så meget om du er i DK eller England.



t