Datalog eller datamatiker?

Datalogi er en forskningsbaseret uddannelse, hvor man får en videnskabelig baggrund for at beslutte hvilke metoder der skal anvendes og hvordan softwaren skal udvikles. Man lærer at analysere problemstillinger og krav, og derefter at designe en software der opfylder dem.

Datamatiker er en kort videregående uddannelse primært indenfor programmering og systemudvikling. Ud over programmering er uddannelsen rettet mod at løse konkrete opgaver i virksomheder.

kilde:http://www.diku.dk/reklamer/til_kommende_og_nye_studerende/forskellen.html


og ikke at det noget jeg har intreseret mig for længe, men jeg mener at datamatikere har lidt svært ved at finde job. Du kan jo prøve at søge på datamatiker og datalog i en job database.

Datalog uddannelsen er rettet mod at løse datalogiske problemer. Et eksempel på et datalogisk problem som jeg hørte i radioen imorges er at man i Lyngby har fået lavet et computersystem der styrer 8 lysreguleringer sådan at myldretiden på den bedste måde bliver afviklet. Vha. sensorer i vejen bliver alle biler registreret og vha. tunge udregninger finder de ud af hvornår og hvorlænge de forskellige lyskurve skal være grønne.
De mente at de ville tjene 3-4 mio om året ved at borgerne kan komme hurtigere igennem om morgnen. Og det vil også hjælpe på miljøet da de ikke behøver holde i tomgang.

Det er så datalogernes arbejde at finde ud af hvordan et sådan et problem skal løses og hvilke redskaber der skal bruges. Jeg må indrømme jeg ikke har sat mig så meget ind i datamatiker uddannelsen, men såvidt jeg har forstået er det de lærer ikke så meget rettet mod at kunne løse sådanne problemer, men mere at lære at programmere end at løse problemer.

Nogen siger at i den her branche er uddannnelsen ikke så vigtig, hvis man altså har erfaring, det er nok også rigtigt, men jeg vil dog stadig tro at der er større sandsynlighed for at få job som datalog end som datamatiker.

Jeg regner selv med at starte på datalog uddannelsen efter sommerferien.

Altså nu er jeg datalog på 1 år. Jeg kan godt give dig flere eksempler på forskellen mellem datamatiker og datalog, men de er overordnet blevet nævnt her. Jeg har selv set på fordele ulemper ved begge uddannelser.
Lidt en lille opsumering på mit eget liv ind til videre. Så er det nemlig meget nemmere for mig at komme med en evt. konklusion
Jeg forhørte mig ved en allerede uddannet IT mand om hvad jeg skulle vælge for at blive datalog. Her sagde han med hård hånd "VÆÆÆÆÆÆLG GYMNASIET!!!!" da det ville være lettere for at få arbejde bagefter. Det gjorde jeg så, og valgte derefter datalogi linjen på Århus Universitet (daimi). Fordelen ved at vælge gymnasiet er at du får en forståelse for vektorer, differentiering og integrering. Mere er det ikke i det. Alt andet kan du godt kaste væk. Tricket er nemlig at du kan vælge en datalog/matematik pakke på AU, som jeg så har gjort. Du springer bare lige på. Ulempen er at jeg nu har ind set at en datamatiker uddannelse nok ville ha været bedre (men men jeg nu ikke om man har de matematiske krav der skal bruges for at komme ind på AU som datalog) men fordelen her er at der er nogle fag du vil kunne tage merit i når du som datamatiker kommer på uni. En anden fordel er at du allerede har en uddannelse, og kan derfor få et arbejde sammen med din læsning på uni. Jeg har snakket med en datamatiker der valgte at gå videre som datalog, og han har fået en løsning igennem på hans arbejdsplads og med uni, så kan kan tage 2 fag pr. kvarter og arbejde samtidig (på fuld løn). Derved sidder han ikke som mig, med pengeproblemer indimellem. Man kan diskutere om hvad en given arbejdsgiver helst vil have en datalog der har en baggrund på gym eller en datalog der har en baggrund som datamatiker. Jeg ved det ikke, men jeg tror at faktisk at datamatikeren her har en fordel. Selvf. afhænger det jo tildels af din karaktere, din personlighed, men det afhænger vel også af hvad du har lavet. Bliver du uddannet datalog og siger til en arbejdsgiver "Jeg er datalog, og har lavet det her og det her og det her" så siger han "Jamen manden har jo arbejdserfaring" og du ryger på toppen af hans liste.
Ved ikke om du kan bruge det til noget.
Men hvad laver en datalog? Jaaaa, det er jo lige det. Vi har nogen grundpakker i matematik (calculus 1 og 2), så har vi noget grundlæggende om Java programmering (for at blive sat ind i OOP), men herfra bliver det meget hurtigt meget teknisk. Jeg er lige overstået noget der hedder dMasArk (MaskinArkitektur) hvor vi er nede og rode med symbolsk maskinkode, lagermodeller for en fiktiv maskine og for en primitiv Pentium model. Jeg har også i øjeblikket noget der hedder dADS1 (Algoritmer og Datastrukturer) hvor vi kigger på forskellige algoritmer, hvor hurtige de er, hvor meget plads de bruger. Dette fag har vi over 1 semester. Derfor er dADS 1 mest møntet på at du skal have en forståelse for allerede lavet algorimter og datastrukturer, hvor at du i dADS2 skal bruge den viden og nu selv skal lave din egen. Her skal man lave analyser over det osv. Jeg skal til at have et fag nu som hedder regAut, som jeg glæder mig meget til.
Du kan evt. tjekke nogen sider ud som omhandler kurser jeg har taget og se hvad det er vi sidder med,
http://www.daimi.au.dk/dRegAut/
http://www.daimi.au.dk/dADS1/
http://www.daimi.au.dk/dMasArk/
http://www.imf.au.dk/kurser/linalg/F06/
Der er flere. Sig endelig til hvis du ikke selv kan finde rundt på AU.dk (det er noget værre noget. Slem side).
Men alt i alt kan jeg sige at vi sidder med meget teoretiske emner, og derudfra kan bygge vores egne værktøjer til at lave noget med, hvor imod datamatikeren, kan bruge disse værktøjer og derudfra løse en opgave. Måden jeg har set det på er simpelthen at en datalog bliver mere vant til at analysere og bygge eget værktøj til en given opgave.
Men hvis der er noget mere specifik du vil vide, så kontakt mig endelig på m_slot85 (at) hotmail (dot) com-dette-er-for-at-undgå-spam (hvor du selvf. skal fjerne teksten "-dette-er-for-at-undgå-spam")

Jeg bliver færdiguddannet datamatiker fra Lyngby her til November.

En datamatiker er bygget op af det princip, at en IT professionel både skal have en bred viden om mange emner, og en specialiseret viden om udvalgte emner.
Det betyder at du som udgangspunkt vil være istand til at specialisere dig fleksibelt efter dine interesser, dog ligger der her en fysisk grænse mht. hvilke valgfag din uddannelsesinstitution tilbyder, eller hvordan din kommende arbejdsgiver ser på personlig udvikling og efteruddannelse.

En standard datamatiker er systemudvikler - disse mennesker lever af at udvikle nyt software og kan være med gennem hele udviklingsprocesses, lige fra de indledende kravspecificeringer til systemet sættes i drift. Således er de fleste datamatikere specialiseret som programmøre, med en bred viden om kravspecificering, udviklingsmetoder, projektstyring, test, deployment og dokumentation. Man lære også lidt om detaljerne i netværk (Hvordan ser en IP pakke ud i HEX? Hvordan fungere DHCP? Hvad er window-size i TCP? Med hvilke lag i protekolstakken arbejder en NAT router?) og vi kommer ind på de overordnede byggeklodser i operativsystemer (Processer, Threads, Filsystemer) og udvalgte problematikker fra datalogiens verden (Relationel Algebra, Concurrency, Sortering & Søgning), men udover den tekniske viden, bliver vi også belært om ting der har relevans for at kunne fungere i, og arbejde med, virksomheder (BPR, Beslutningsteori, Ledelsesteori).

Kort sagt, så bliver man undervist i rigtigt mange ting på meget kort tid - typisk ikke mere end 2-3 dage om et enkelt emne, og derfor er der mange ting som man ikke kommer i dybden med, men det er heller ikke meningen. Man får en bred viden med speciale i udvikling af software, primært til virksomheder, men med mulighed for at du kan sigte efter andre jobs bla. inden for drift og netværk.

Jeg blev færdiguddannet datamatiker fra Aalborg i 2002, siden da har jeg arbejdet i asmme firma. Dengang jeg blev færdig var det lidt et problem at få job, det skyldtes blandt andet at manikke helt var klar over hvad datamatiker uddannelsen indeholdt. En del datamatikere vælger den retning som satser mere på IT-Administration end udvikling, så ved firmaene ikke helt hvor de skal placere en datamatiker.

Datamatikeren bliver typisk betegnet som en "arbejdshest" mens datalogen er projektlederen. Jeg tror at i 60% af tilfældene er dette også tilfældet, datamatikeren er en praktisk uddannelse hvor man ikke lærer om matematik og forskellige teorier (ikke så meget som på uni) men man lærer at programmere. Rent kodemæssigt så kan en datamatiker sagtens hamle op med en datalog (nogle gange endda er datamatikeren endda bedre) men så snart det kommer til teori og grundlæggende systemopførsel så kommer datamatikeren nogle gange til kort og der er datalogen bedre. Det samme er gældende hvis man skal implementere matematik (vectorer, matricer, transformationer osv.) der har datalogen altså en bedre "grundform" i kraft af uddannelsen indeholder meget matematik.

Jeg sammenligner det nogle gange med en murer og en bygningsingeniør. Bygningsingeniørern kan finde ud af hvordan et hus skal bygges, hvor væggene skal stå og hvilken type beton de skal være lavet ud af for at huset kan bære, derimod kan han ikke bygge det (en datalog kan selvfølgelig godt kode). Mureren derimod kan ikke finde ud af hvordan huset skal bygges, men han kan bygge det, dvs. det fysiske arbejde med at lægge stenene ovenpå hinanden og følge anvisningerne fra bygningsingeniøren.

Siden jeg blev færdig har jeg fortrudt jeg ikke fortsatte på datalog, da jeg mange gange synes i det daglige kode-arbejde at jeg mangler noget grundlæggende teori.

Det er en meget god sammenligning Brian! Tror jeg at jeg vil bruge fremover. Og selvf. er det rigtigt. På den kodemæssige side er en datalog og en datamatiker lige gode. Mere analysen vi lærer mere af. Sådan har jeg ihvertfald opfattet det.

tja, jeg kender en del datamatikere, og det er kun 1 af dem (min storebror, der arbejder i Cybercity) der har fået arbejde indenfor den branche.. Resten er enten telefon-tagere i et teleselskab eller lignende.

Som jeg har forstået det er der så mange der vælger datamatikeruddannelsen, muligvis fordi den tager kortere tid, og derfor er der for mange datamatikere til for få arbejdspladser.

Hvis jeg selv skulle uddanne mig indenfor IT, ville det klart være dataloguddannelsen jeg ville tage. Istedet har jeg valgt at uddanne mig til journalist (ikke fordi der er flere arbejdspladser til journalister. Faktisk er der vist lidt for mange journalister i forvejen, men hva' pokker.. )

Bare lige en kort kommentar: http://www.kaspertanggaard.dk/archives/86-De-sagde-det-jo!.html

Mvh.

Kasper (TSW)

Jeg må indrømme at jeg aldrig har brug min datamatiker uddannelse til noget i forbindelse med søgning af job.

Misforstå ikke, men jeg syntes datamatikerne har et noget blakket ry. Og måske med god grund.
De fleste fra min årgang på min skole kunne ikke kode det mindste og havde heller ingen interesse i det.
Jeg er ret sikker på at de færreste virksomheder tager grønne folk ind fra gaden og giver den en stilling som system/software arkitekt ... særligt hvis man kommer som databatiker.
Jeg er overbevist om at de fleste af min årgang er dem der fylder i ledigheds statestikken for datamatikere.

Jeg har altid fået arbejde når jeg havde behov, og har bl.a. arbejdet 3-4 år på Island, fastansat som konsulent på nogle efter Islandsk målestok, ret store projekter.
I den sammenhæng har jeg ikke nævnt datamatiker uddannelsen meget, og fælles for alle mine jobs fra jeg startede lige efter uddannelsen, er at jeg aldrig en eneste gang har vist papirer fra hverken datamatikeren eller anden uddannelse.

De fleste virksomheder som ansætter system udviklere, ved hvad de vil have og kan på ret kort tid høre om du ved hvad du snakker om og om du kan levere det de (deres kunder) har brug for.

Når alt dette er sagt, har jeg mere og mere lyst til at tage en længere udannelse, for at styrke min teoretiske side.
Nu er det bare ikke rigtig længere en realistisk mulighed for mig.

Det jeg mener er, hvis du er en typisk nørd der har koden fra du var 7 år og har lært at tilegne dig ikke blot metoder men også ideerne bag, så tag en kort uddannelse hvis du absolut vil have en.
Du skal nok få job uanset.
Hvis du ikke blot vil have job, men også vil lære mest muligt, så tag datalog uddannelsen istedet
En datamatiker er stort set ikke brugbar i forhold til at læse videre senere.

Jeg er i bund og grund enig med Jonatan (det sker lidt for ofte ). Da jeg var færdig med min gymnasielle uddannelse, kunne jeg ganske enkelt ikke overskue 5 års teoretisk undervisning oven i. Min daværende IT lærer rådede mig ellers kraftigt til at læse datalogi, men personligt er jeg bare mere til praksis end teori. Jeg vil hellere skrive koden end at læse om den. Den slags bliver der sikkert set ned på af nogen, men det kan jeg ikke bekymre mig så meget om . Jeg undrer mig dog lidt over den her:

"En datamatiker er stort set ikke brugbar i forhold til at læse videre senere."

Flere af dem jeg gik på hold med, læste efterfølgende videre, og fik også en del merit, så jeg tror nu ikke det er så galt igen

Men jeg tror personligt også på at datamatikeruddannelsens største problem er alle de tosser der melder sig, uden at vide hvad en computer er. Jeg ved ikke om det er fordi de tror at IT branchen er det nye USA, med mælk og honning der flyder i gaderne (var det ikke sådan den var?). Jeg mener, melder man sig til en IT uddannelse, så må det være fordi man har en stor interesse i computere og det man kan gøre med dem. Melder man sig til en datamatiker uddannelse, så bør man i det mindste vide hvad det vil sige at programmere. Vi havde seriøst folk på holdet der praktisk talt aldrig havde siddet foran en computer før. Det giver jo ingen mening, og jeg fatter ikke helt hvad der får dem til at melde sig. De fleste af dem faldt da også fra, men jeg tror nu nok at man skal være endnu skrappere med STOP prøver og den slags, hvis uddannelsen skal have et lidt mere seriøst image, og det synes jeg at den burde.


Mvh.

Kasper (TSW)