Velkommen til en ny Udvikleren.dk

Tags:    udvikleren-info

Velkommen til et funklende nyt Udvikleren.dk! Efter at sitet har kørt i over 5 år på samme platform (dog omskrevet flere gange undervejs), forsøger vi os nu med en version der kører på en helt anden backend. Sitet er med andre ord blevet 100 % omskrevet, ikke en eneste linje kode er genbrugt. Vi er gået fra PHP til ASP.NET 2.0, en forholdsvist ny platform. Faktisk er version 2.0 af .NET frameworket stadig så ny, at langt størstedelen af sitet blev udviklet på beta 2. Heldigvis kører den uden problemer videre på den endelige version. Det der har forårsaget flest problemer har faktisk været at få konverteret alle de gamle data. Udvikleren kører nemlig heller ikke længere på den gode, gamle MySQL platform, men bruger nu en MSSQL server som backend. Efter ønske fra brugerne har vi konverteret alle de gamle forumtråde, så de også er med på den nye version af sitet. Artikler, bøger og ressourcer er naturligvis også konverteret.

Udover et totalt nyt design, vil I nok opleve at de fleste ting fungerer nogenlunde på samme måde som før. Der er ikke specielt mange nye features, af den simple grund at der var rigeligt at lave ved blot at sørge for at alle de eksisterende funktioner kom med. Den største nyhed er nok muligheden for at få vist RSS feeds på forsiden af Udvikleren.dk, samt mulighed for at få RSS feeds for de forskellige forums, nyeste artikler osv. En af de store mål med denne version af Udvikleren.dk har været at få et bedre administrativt system. Før var man enten co-admin med alle de rettigheder der hørte med, eller også var man ikke. Derfor var vi mere tilbageholdende med at udnævne co-admins. På det nye site kan vi uddele specifikke rettigheder til specifikke brugere, uden at de nødvendigvis får adgang til alle de andre ting. Fx har redaktører fået rettigheder til at lukke tråde, og vi vil samtidig forsøge at finde folk der er egnede til at godkende/afvise boganmeldelser, ressourcer osv. Og bare rolig, der skal nok komme flere nye features med tiden :)

Vi har forsøgt at teste sitet så godt igennem som muligt, men der vil sikkert være fejl rundt omkring. Skriv endelig om dem i denne tråd, eller brug Kontakt formularen. Jeg vil forsøge at få tingene rettet så hurtigt som muligt :). Ellers er der vel ikke så meget andet at sige end rigtig god fornøjelse med det nye Udvikleren.dk! Jeg håber meget at I bliver glade for den – skriv endelig hvad I synes her i tråden. Enjoy :)

Mvh.

Kasper (TSW)



Jeg synes det ville være bedre med et feed for alle tråde. Så kan skrive sin egen klient hvis man vil det eller bare bruge en feed-reader. Det burde ikke tage lang tid at implementere.
Hvis det skulle være lidt mere avanceret kunne man lave et feed over nye indlæg i udvalgte tråde, det ville være lidt mere brugervenligt :)

EDIT: Er det ikke en fejl at man bliver på side 10, når man poster et indlæg der bliver vist på side 11?



Indlæg senest redigeret d. 29.03.2006 16:33 af Bruger #3491
hej jeg opdagede lige en lille ting for jeg sad og læste kommentarer til en artikel, og når der kommer kodestumper får man tit brugt en smiley kode hvor den så sætter en smiley ind i stedet for det der egentlig skulle stå og det kan være pænt så irriterende når man læser det.

og forresten kommer der en ny udvClient?



Kan man ikke bruge [ code ] tagsne i artikel kommentarerne?



Kasper, vil du ikke også kigge på de 2 små plus-stykker der tæller antal af UP og posts op. Ligesom på den gamle side, virker det stadig ikke.



Kasper, det ville også være dejligt hvis man kunne søge så man får alle indlæg fra en bruger (kunne fx være under hver profil side)...

Bare noget ligesom phpBB's "Find all posts by" funktion!

På forhånd tak!



Smurf: Det med udv klienten har været oppe en gang før i tråden så vidt jeg husker, så det burde du kunne læse tilbage på :)



Fandt lige en lille fejl: Når man lukker en tråd kommer den ikke øverst på listen over lukkede tråde, hvis ikke at den er den tråd af de lukkede tråde der er startet sidst.



jeg har fundet en fejl..! i denne her tråd, (http://www.udvikleren.dk/Thread.aspx?f=7&t=16154&tech=7#), står resten af det tekst jeg skrev, efter code slut tagget, også inde i code boksen..



en ting, der kan være irriterende er at ekterne links åbner i samme vindue...



Christian, det er der en helt speciel grund til. Jeg tror faktisk at det er blevet diskuteret før i denne tråd.

Grunden er at det er brugeren selv der må beslutte om et vindue skal åbne i et nyt vindue eller ej. I de fleste browsere kan man højre klikke og vælge "Åbn link i nyt vindue/faneblad". I Firefox og Opera kan man med ét klik på den midterste museknap åbne et link i et nyt faneblad.

En hjemmeside bør opføre sig som brugeren forventer og jeg går ud fra at de fleste forventer at et link åbner i det samme vindue som de allerede er i.



t