Nyt site - vi har brug for din mening!

Tags:    udvikleren-info

Som beskrevet i det netop udsendte nyhedsbrev, er der en ny version af Udvikleren.dk på vej, der vil byde på lidt forandringer rundt omkring. Jeg vil forsøge at beskrive de vigtigste af dem i denne tråd, ikke mindst for at vi kan få en debat om det. Her kommer en liste:

Grupper

Det har allerede været diskuteret i en tidligere tråd. Her var der ikke rigtig nogen der virkede som om at de syntes det ville være et tab at miste gruppesystemet her på sitet. Problemet med grupperne er primært at folk hurtigt mister interessen i den gruppe de har meldt sig ind i, oftest pga. manglende aktivitet. Som udgangspunkt synes jeg personligt at grupperne er en god ide, men måske har der ikke været nok muligheder i dem, eller også er sitet ikke stort nok til at bære et sådan system på en seriøs måde. I hvert fald har jeg derfor besluttet at skippe gruppe funktionaliteten til næste version af sitet, om ikke andet så i hvert fald bare i første omgang. Skulle der senere blive en større interesse, er det meget muligt at jeg koder systemet op igen :)

Data

Som det også blev beskrevet i nyhedsbrevet, overgår Udvikleren til en helt ny database backend. Derfor er det oplagt at få sorteret lidt i de store mængder data der har ophobet sig igennem Udviklerens 5 års levetid. For at tage et eksempel, bliver den måde forumdata gemmes på helt anderledes. Jeg overvejede stærkt at konvertere alle de gamle indlæg, men endte med at være imod ideen. Det bedste argument for at gøre det, er at folk så kan søge i alle de gamle løsninger der er blevet leveret på foraene. Men gør folk det? Jeg tror det faktisk ikke. Kritikerne vil påstå at det er fordi at søge funktionen på sitet er for begrænset, men jeg tror nu at årsagen er en anden. Hvad end det måtte være, føler jeg i hvert fald ikke at det er besværet værd at bruge tiden på det, og så samtidig "forurene" det helt nye site med så stor en bunke gammel, rodet data. De fleste kan jo nok være enige med mig i at selvom der er mange gode og interessante tråde rundt omkring, så er der unægtelig også mange der er ret ligegyldige og som ikke har nogen værdi overhovedet. At sortere i det vil være håbløst, så derfor er min plan på nuværende tidspunkt at starte på en helt frisk. Hvad siger I?

En anden ting der ryger, af lidt de samme årsager som forum indhold, er Jeres Udvikler mails. Endnu engang er det en ret stor mængde data, hvor det er ekstremt lidt af det der er af nogen værdi. Skulle I have noget liggende der er værd at bevare, så tag lige en kopi med det samme :)

Af de ting der helt sikkert kommer med, kan nævnes: Artikler, ressourcer, bøger og FAQ's, samt naturligvis informationer om brugere, inkl. referencer, teknologier osv.

UP

Ja, hvad skal vi gøre med dem? Mit største problem er nok at der i dag er en del brugere på sitet, inkl. mig selv, der har Udvikler Point for ting som ikke rigtigt findes på sitet længere. I dag er det også sådan at nogen har så mange point, at der så godt som aldrig sker ændringer på toplisten over UP. Er det en ønskelig situation? Jeg har overvejet at vi alle skal starte forfra, men det er naturligvis noget jeg vil drøfte med Jer først. En anden løsning, som er lidt mildere, er at sætte alle udviklere til 500 UP i den nye version, og derefter indsætte point i forhold til de data der konverteres. På den måde vil ingen længere have point for ting der ikke findes på siden mere. Men hvad så med forumtråde? Personligt synes jeg at de mest velfortjente UP er dem man får for at hjælpe andre med deres konkrete problemer, og jeg ved at en masse af Jer har gjort meget for at tjene UP på denne måde. Men hvis forumtråde ikke længere eksisterer, hvad så? Umiddelbart ville mit bud blive en undtagelse af førnævnte regel, så man kunne få overført de UP man har tjent på tråde også, selvom de ikke længere findes. Men igen, hvad synes I? Specielt på det her punkt er jeg meget interesseret i at vi får en god debat ud af det, og kommer frem til en løsning sammen. Helt konkret er der vel følgende muligheder: 1. alle får sat deres UP ned til 500 på den nye side, 2. alle bevarer det antal UP de har nu uden videre, eller 3. alle får sat deres UP til 500, og får derefter udleveret point i forhold til hvad der bliver rykket over på den nye side. Går du ind for sidste løsning, så smid lige en kommentar omkring din holdning til problematikken omkring UP for forumtråde.

Det var alt for denne gang. Jeg vil poste i denne tråd når der er flere ændringer der skal diskuteres. Håber på en god debat, så vi kan få tingene på plads, inden det nye site kommer. Og glæd Jer i øvrigt til det, det skal nok blive rigtigt godt :)

--
Mvh.

Kasper (TSW)
Webmaster

[Redigeret d. 10/10-05 14:18:51 af Kasper (TSW)]



En anden ting jeg kom i tanke om er. ASP.Net...virker det ikke af røven til i Firefox??


ASP.NET er som php og classic asp en serverside teknologi så det har intet med det du ser i browseren at gøre. Men når det så er sagt, så har der været problemer med de indbyggede controls(v 1 og 1.1) og at de ikke overholdte w3c standarden. Dette skulle dog være løst i v. 2.0 så der bør ikke være problemer dér...

Generelt svar til tråden:
Wuhuuu! ny version, glæder mig! :) er rimelig passiv hvad angår UP, de kan jo alligevel ikke bruges til meget andet end at stille spørgsmål! :)

Casper



En anden ting jeg kom i tanke om er. ASP.Net...virker det ikke af røven til i Firefox??


ASP.NET er som php og classic asp en serverside teknologi så det har intet med det du ser i browseren at gøre. Men når det så er sagt, så har der været problemer med de indbyggede controls(v 1 og 1.1) og at de ikke overholdte w3c standarden. Dette skulle dog være løst i v. 2.0 så der bør ikke være problemer dér...

Generelt svar til tråden:
Wuhuuu! ny version, glæder mig! :) er rimelig passiv hvad angår UP, de kan jo alligevel ikke bruges til meget andet end at stille spørgsmål! :)

Casper


Ok..så er jeg lidt mere glad :)

-----BEGIN GEEK CODE BLOCK-----
Version: 3.12
GED d- s: a--- C++ U? P L+ E? W++ N? o? K- w
O? M? V? PS PE? Y? PGP++ t 5? X+ R tv+ b+ DI? D+
G e-- h! !r y--
------END GEEK CODE BLOCK------



Hvis forum-trådende bliver slettet, skal jeg godt nok lige have taget backup (af mine udvalgte tråde). Det vil være en synd og skam hvis al den viden forsvinder, som mange forhåbendlig benytter sig af (I stedet for bare at oprette nye tråde med samme spørgsmål).
Det har været fremme før, men søge-funktionen bliver forhåbendlig tweaked en del (Ja den må jo også blive skrevet på ny), så den er mere effektiv. Det kunne måske også være med til at belyse de gamle forum-tråde en del.

Det med at nulstille UP vil måske være en fin nok ide, men på den anden side er antallet af UP også med til at klarlægge ens evner inden for de forskellige teknologier. Det vil være lidt ærgeligt at skulle til at tjene en masse UP op igen... det tager trods alt lidt tid.



Er det ikke surt at fjerne alle de gamle forums...
Jeg bruger meget udvikleren.dk til at finde gamle kodestykker som man ikke altid har brug for...

Og bliver de slettet bliver jeg meget trist! :(
Kan jeg i såfald ikke få/købe database dataet så jeg selv kan rode med det?



Shafh
www.shafh.dk
Shafh@stofanet.dk
Theis F. Hinz

Make you glad to change the world



Hej Kasper.

Du bør ikke slette de gamle forum indlæg, godt nok er jeg ikke den mest flittige bruger her inde (i hvert fald ikke mere), men jeg ved at mange gange har jeg lige skulle bruge en kode eller et fif, hvor jeg har startet med at lede i alle artiklerne, men som oftest uden resultat hvor efter jeg er gået videre til forum indlægene.

Til genglæld ville jeg blive meget glad for en lidt bedre søge funktion end den nuværende. Gerne med mulighed for at søge på mere end 1 ord.

M.v.h. Johnny Rasmussen

PS: Jeg skriver nok lidt flere argumenter og om nogle af de andre ting når jeg kommer hjem, men nu ska der arbejdes.



User
Bruger #14 @ 10.10.05 21:34
Som meget gammel bruger af udvikleren holder jeg på mulighed 3 vedr. UP. Man skal selvfølgelig beholde sine point for det arbejde der stadig er til glæde for de andre brugere af sitet.

ViZart



Jeg ville blive ked af det hvis de gamle tråde forsvandt... Det er normalt der jeg søger når jeg skal bruge tips til hvordan jeg løser en given situation. Men bliver de fjernet ville jeg synes at løsning nr 3 ville være den bedste.



Hej allesammen,

Okay, det ville da være synd at sige at der er uenighed mht. de forumtråde :). Jeg vil derfor forsøge at få konverteret alle de gamle tråde til det nye site, på en ordentlig måde. Selvom det er besværligt, er det cool at se at I sådan værner om traditioner og minder her på sitet hehe :)

--
Mvh.

Kasper (TSW)
Webmaster



God ide... Men kan selvfølgelig godt se at der er mange forums der er skide ubrugelige!

Hved ikke om de skal være på den nye, men ellers kunne du så ikke lave en underside til udvikleren.dk hvor man kan rode alle de gamle forums igennem? Eller bare lave en fil med alle forumsne :D


Shafh
www.shafh.dk
Shafh@stofanet.dk
Theis F. Hinz

Make you glad to change the world



De gamle indlæg skal hvertfald gemmes. Hvis ikke ville det være som at starte forfra. Så kunne du lige så godt ændre navnet på siden. Jeg bruger selv mange af de gamle indlæg inden jeg selv spørger. Mht. til grupper synes jeg selv det er lidt ærgeligt. Det er rigtigt er der er rigtig mange grupper der aldrig bruges, men omvendt er der nogle få grupper som har haft stor success. Men de store grupper kan vel godt finde ud af selv at hoste et forum.
Hehe...håber som sagt før på en bedre søgefunktion hvor man kan søge på flere ord.



-----BEGIN GEEK CODE BLOCK-----
Version: 3.12
GED d- s: a--- C++ U? P L+ E? W++ N? o? K- w
O? M? V? PS PE? Y? PGP++ t 5? X+ R tv+ b+ DI? D+
G e-- h! !r y--
------END GEEK CODE BLOCK------



t