Som beskrevet i det netop udsendte nyhedsbrev, er der en ny version af Udvikleren.dk på vej, der vil byde på lidt forandringer rundt omkring. Jeg vil forsøge at beskrive de vigtigste af dem i denne tråd, ikke mindst for at vi kan få en debat om det. Her kommer en liste:
GrupperDet har allerede været diskuteret i en tidligere tråd. Her var der ikke rigtig nogen der virkede som om at de syntes det ville være et tab at miste gruppesystemet her på sitet. Problemet med grupperne er primært at folk hurtigt mister interessen i den gruppe de har meldt sig ind i, oftest pga. manglende aktivitet. Som udgangspunkt synes jeg personligt at grupperne er en god ide, men måske har der ikke været nok muligheder i dem, eller også er sitet ikke stort nok til at bære et sådan system på en seriøs måde. I hvert fald har jeg derfor besluttet at skippe gruppe funktionaliteten til næste version af sitet, om ikke andet så i hvert fald bare i første omgang. Skulle der senere blive en større interesse, er det meget muligt at jeg koder systemet op igen
DataSom det også blev beskrevet i nyhedsbrevet, overgår Udvikleren til en helt ny database backend. Derfor er det oplagt at få sorteret lidt i de store mængder data der har ophobet sig igennem Udviklerens 5 års levetid. For at tage et eksempel, bliver den måde forumdata gemmes på helt anderledes. Jeg overvejede stærkt at konvertere alle de gamle indlæg, men endte med at være imod ideen. Det bedste argument for at gøre det, er at folk så kan søge i alle de gamle løsninger der er blevet leveret på foraene. Men gør folk det? Jeg tror det faktisk ikke. Kritikerne vil påstå at det er fordi at søge funktionen på sitet er for begrænset, men jeg tror nu at årsagen er en anden. Hvad end det måtte være, føler jeg i hvert fald ikke at det er besværet værd at bruge tiden på det, og så samtidig "forurene" det helt nye site med så stor en bunke gammel, rodet data. De fleste kan jo nok være enige med mig i at selvom der er mange gode og interessante tråde rundt omkring, så er der unægtelig også mange der er ret ligegyldige og som ikke har nogen værdi overhovedet. At sortere i det vil være håbløst, så derfor er min plan på nuværende tidspunkt at starte på en helt frisk. Hvad siger I?
En anden ting der ryger, af lidt de samme årsager som forum indhold, er Jeres Udvikler mails. Endnu engang er det en ret stor mængde data, hvor det er ekstremt lidt af det der er af nogen værdi. Skulle I have noget liggende der er værd at bevare, så tag lige en kopi med det samme
Af de ting der helt sikkert kommer med, kan nævnes: Artikler, ressourcer, bøger og FAQ's, samt naturligvis informationer om brugere, inkl. referencer, teknologier osv.
UPJa, hvad skal vi gøre med dem? Mit største problem er nok at der i dag er en del brugere på sitet, inkl. mig selv, der har Udvikler Point for ting som ikke rigtigt findes på sitet længere. I dag er det også sådan at nogen har så mange point, at der så godt som aldrig sker ændringer på toplisten over UP. Er det en ønskelig situation? Jeg har overvejet at vi alle skal starte forfra, men det er naturligvis noget jeg vil drøfte med Jer først. En anden løsning, som er lidt mildere, er at sætte alle udviklere til 500 UP i den nye version, og derefter indsætte point i forhold til de data der konverteres. På den måde vil ingen længere have point for ting der ikke findes på siden mere. Men hvad så med forumtråde? Personligt synes jeg at de mest velfortjente UP er dem man får for at hjælpe andre med deres konkrete problemer, og jeg ved at en masse af Jer har gjort meget for at tjene UP på denne måde. Men hvis forumtråde ikke længere eksisterer, hvad så? Umiddelbart ville mit bud blive en undtagelse af førnævnte regel, så man kunne få overført de UP man har tjent på tråde også, selvom de ikke længere findes. Men igen, hvad synes I? Specielt på det her punkt er jeg meget interesseret i at vi får en god debat ud af det, og kommer frem til en løsning sammen. Helt konkret er der vel følgende muligheder: 1. alle får sat deres UP ned til 500 på den nye side, 2. alle bevarer det antal UP de har nu uden videre, eller 3. alle får sat deres UP til 500, og får derefter udleveret point i forhold til hvad der bliver rykket over på den nye side. Går du ind for sidste løsning, så smid lige en kommentar omkring din holdning til problematikken omkring UP for forumtråde.
Det var alt for denne gang. Jeg vil poste i denne tråd når der er flere ændringer der skal diskuteres. Håber på en god debat, så vi kan få tingene på plads, inden det nye site kommer. Og glæd Jer i øvrigt til det, det skal nok blive rigtigt godt
--
Mvh.
Kasper (TSW)
Webmaster
[Redigeret d. 10/10-05 14:18:51 af Kasper (TSW)]