Kære Udviklere, så er det ved at være jul må man sige
. Jeg håber at Udvikleren.dk har været med til at gøre jeres december måned lidt sjovere, og ventetiden lidt lettere. Vi har desværre selv haft lidt travlere i december end vi lige havde regnet med, og derfor er vi kommet lidt bagud med bedømmelserne af konkurrencerne. Vi beklager naturligvis meget, men jeg kan dog også afsløre at det har været lidt besværligt. Alle koder på forskellige måder, og ikke alle husker at inkludere de ting vi har brug for, for at bedømme jeres forslag. Men nok brok
Det har været et utroligt spændende år, og det har været en fornøjelse at arbejde sammen med jer. Udvikleren.dk har arbejdet sig op fra at være et mindre site, til i dag at indtage en flot anden plads i Chart.dk's programmerings kategori. Sitet er gået fra at ligge langt under det der engang var de foretrukne Udvikler sites, til nu at ligge langt over dem! Alt dette kan vi jo takke jer for, og jeg håber at I vil være med til at gøre Udvikleren.dk til et endnu bedre sted, i 2004. Jeg ser i hvert fald frem til at gøre mit for at opnå dette
. Rigtig glædelig jul og godt nytår til jer allesammen, ønskes i af mig (Kasper (TSW)), samt alle jeres co-admins.