Tags:
it-nyheder
Danske Kiss Technology afviser at firmaet har stjålet kode fra et open-source-projekt. Det ungarske programmørhold bag Linux-programmet Mplayer har beskyldt Kiss Technology for at overtræde betingelserne i den såkaldte GNU General Public License (GPL). Programmørerne mener, at Kiss har integreret Mplayer-koden i sine produkter uden at offentliggøre den fulde kildetekst, som er et af kravene i GPL’en.