"Matrix Revolutions med Udvikleren.dk og Microsoft"

Tags:    snak

<< < 12 > >>
Hej Allesammen,
Som I nok allesammen ved, var en lille del af udvikleren.dk samlet rund om i landet, til Microsofts ”Web Matrix Project” arrangement. Selv var jeg med til arrangementet der foregik i Imperial i København.

Aftenen startede med at jeg mødte de andre fra udvikleren, Kasper(TSW), Christina, Ronni (rudi), Thomas (Darkstar), Kim (Bosh) og Mikkel (Mikl-dk)

Vi fik hentet de oblikatoriske popcorn, slik, sodavand osv.. og strømmede frem mod salen. Som altid havde Microsoft medbragt lidt beta versioner, til sine trofaste nørder, hvilket bestod i en cd med en beta version af den næste .NET editor (Whidbey) og det nye .NET framework. Og så en DVD med nogle Windows Server 2003 Tools.

Nå.. men efter de fleste oplysninger fra de forskellige brochure osv. Gik dørene endeligt op, og ”nørderne” strømmede ind i den næsten fyldte biograf.

Efter lidt kom Erik Dibbern Röser. Manden bag dette projekt fra Microsoft. Han viste oss lidt rundt i Microsofts næste version af Visual Studio .NET, som går under navnet ”Whidbey”. Efter at havde vist os rundt i denne utrolige editor, viste hans os nogle af de ekstra fede grunde til at skulle vælge denne editor frem for de andre. Nogle af de funktioner som jeg i hvert fald syntes ekstra godt om er: den indbyggede webserver, som sørger for at du bliver fri for at brug IIS. Og Sikkerheden af denne webserver skulle være rimelig stor, så det kun er til brug på Localhost. En anden ting er listen over Tags man er inde i. Dvs. Nede i bunden af editoren, er der nu en liste over alle de tags man er ”inde i”, og alle de tags der er før i dokumentet (skal nok fixe nogle screenshots). Udover det har de fået lavet det meste dynamisk opbygget, og man har nu flere kontroller til at gøre det stygge arbejde for én. Bland andet viste han hvordan man ved hjælp af en kontrol, kunne lave en login/logout knap, hvordan man nemt kunne vise og redigere en database. Osv osv. Alt var med til at gøre de fleste i salen stumme, og der er vist ingen tvivl om at Microsoft kan komme meget langt med denne editor på ASP.NET/Visual Basic.NET/C#.NET osv osv.

Efter en rigtig god fremvisning på cirka 30 mins. Kunne filmen begynde, og til alle jeg der ikke har set den 3 matrix film, The Matrix – Revolutions. Se den!

Efter alt dette mødtes vi uden for, og jeg selv tog toget mod Albertslund, på vej hjem efter en helt klart god aften, i selskab med Microsoft, Udvikleren.dk og en masse andre ”nørder” som var mødt frem.

Det var sådan set det. Håber det var nok til i kunne få stillet den største ”sult” vedrørende arrangermenterne. Ellers kan i altid stille spørgsmål.

Jeg har lagt et par screenshots op på nettet fra .NET editoren, og der vil nok komme nogle flere i de næste par dage.
Adressen er: http://kenman.hard-mods.dk/webmatrix/

Udover det har Microsoft selvfølgelig også et site om projektet. På det kan du finde en hel masse info om projektet, software, frameworket osv osv.
Adressen er: http://www.asp.net/webmatrix/

Det kunne være fedt hvis i andre der var afsted rundt om i landet skrev om jeres oplevelse med arrangementet i går. :)

Med Venlig Hilsen
Ken Christensen

[Redigeret d. 13/11-03 09:10:26 af Ken Christensen]



Hey Udviklere...

Jeps, alt i alt en rigtigt fed aften, synes jeg. Jeg kendte ikke det vilde til .NET, men vil da gerne indrømme at det var ganske imponerende at se demonstreret :). Det var dog først og fremmest rigtigt hyggeligt at møde nogen af dem på Udvikleren.dk som man har snakket meget med. Jeg mødte størstedelen af vores co-admin staff for første gang, og det var rigtigt hyggeligt. Det er cool at se at man kan snakke med folk lige så godt IRL, som man gør på nettet! Vi mødtes allerede 18.30, da både Darkstar og Mikl kom helt fra Jylland for at hænge ud med os "ski' køvenhavnere", så vi nåede da at få snakket en del :).

Jeg har på fornemmelsen at Microsoft nok også inviterer os til den slags en anden gang, så det ser jeg meget frem til. Det var et rigtigt godt arrangement, med en dygtig foredragsholder, et spændende emne, og ikke mindst en rigtigt god film :). Håber at alle jer Udviklere der var med, som vi ikke fik snakket med, også havde en rigtigt fed aften. Lad os endelig høre fra jer :)

--
Mvh.

Kasper (TSW)
Webmaster



Det var rigtig smukt at møde de andre Co-Admins. Der var uheldigvis ikke blevet arrangeret noget meet-up med de resterende, dette er meget beklageligt, da det ville have været endnu mere fun at møde nogle flere :o)

Men jeg må sige at jeg blev lettere imponeret over det program Microsoft er igang med at støbe sammen, og dog er jeg også lidt skuffet. De gør de næsten for nemt. Det bliver ikke sjovt at udvikle i sådanne programmer.

--
Ronni Egeriis - squirrel development: http://sqdev.dk/



Nu I andre har skrevet lidt, vil nordjyden (den kvikke læser har fundet ud af, at det er mig), også berette om sine oplevelser det døgn.

Som sagt blev der postet for ikke så forfærdeligt længe siden, at Udvikleren.dk havde fået smidt nogle billetter i nakken til dette arrangement - plus i Aarhus og Kolding. "Skidt med det", blev jeg enig med mig selv om - det er jo sjældent, at man får en chance for at møde nørder IRL - de (=vi) gemmer os jo bag skærmen 24x7 - og aftalte sammen med Darkstar en købe en togbillet og pladsbillet ved siden af hinanden, så vi kunne følges derover og hjem. Vi fik bestilt de skide billetter, så vi kunne kommer over til de der "ski' sjællændere" :)

Kl. 13:31 tirsdag d. 11/11 steg jeg, alene, på toget i Aalborg. Det var lidt kedeligt, men jeg havde købt en efterligning af M!, FHM ( http://www.fhm.dk ), og jeg mødte en fra min klasse, så de halvanden time indtil vi nåede Aarhus, hvor Darkstar ville stige på, gik hurtigt nok. Kl. 15:00 kom der en "sniger" bagved mig, og siger "Hej Mikkel", inden jeg kan se ham - fair nok, det må være Darkstar - og ja, det var det :) Der var lidt tavshed først, men efter 10 sek begyndte vi at snakke om den slags ting, så de andre ikke vidste, om vi var nørder, for de kendte ikke udtrykkene :) Vi batlede lidt med diverse bøger - Darkstar først med et matematikkompendium på dansk :s Så fandt jeg en bog frem "Cryptography in C and C++", der vandt lidt mere nørde-respekt. Men nej nej, dumt træk jeg så lavede: så hev jeg en bog frem, der hed "Hack I.T. : security through penetration testing", og troede dermed, at jeg kunne læne mig tilbage! Darkstar lader som ingenting, og finder en 1000 siders engelsk matematikbog i sin taske - nu kan mine bøger ikke engang battle den bogs forord :D Nej, vi sad og hyggede os og snakkede lidt. Det sjoveste der skete den tur var, at en ældre dame og en yngre forretningskvinde (=kælling) kom op at skændes. Da vi nåede over til Sjælland steg Rudi på. Han kunne desværre ikke få en siddeplads ved os, men fik en et andet sted i vognen.

Kl. 18:18 nåede vi til Københavns hovedbanegård. Vi havde aftalt med KasperTSW og Chriss at mødes under uret kl. 18:30. Darky og jeg kunne virkelig godt trænge til en kop kaffe, så Rudi viste de to dumme jyder rundt i det STORE københavn - aka fandt en 7-Eleven til os, så vi kunne få noget dejligt kaffe :) Da vi havde fået det, gik vi tilbage til det store ur. Der stod vi lidt, da vi så KasperTSW og Chriss komme gående mod os. Fair nok. Vi stod og snakkede lidt, og vi skulle have noget at spise. Rudi havde åbenbart fået recept på McD-mad, så der ville han gerne over - og ja, det kan vel altid spises :) Vi gik over til den McD, der ligger på Strøget. På vejen derover finder vi ud af, at der egenlig ikke er noget, der ved, hvor Imperial ligger. Det tog vi ikke så tungt. Vi gik derover, og bestilte noget mad. Da vi var færdige med at spise, kommer BOSH. Vi er nu 6 personer til stede, og sidder og snakker og hygge os lidt - og er vist alle misundelige på Rudi's nye nice Zepto-bærbar!

Vi gik lidt rundt, og prøvede at finde Imperial på et kort - men ingen vidste, hvor det eventuelt kunne være - blot Rudi prøvede at forvirre os mere end, hvad godt var :) Til sidst tog Darkstar sig sammen og spurgte en flink dame (hun var flink, da hun fortalte os svaret). Vi gik nu over til Imperial (klokken var ca. 20:15). Den var flot, meget flot. Da vi kom inden i forhallen, billetlugen, eller hvad det hedder, hang der lige 2 plasma TV. Nice! Vi hang lidt ud i forhallen. Lidt efter mødte vi Kenman og Tom (Kenmans bror). Vi hang lidt ud, kiggede på Microsoft ting (CD-ROM'er, foldere etc). Og så stod vi i kø i 15 min. og ventede på at blive lukket ind i salen. Og sikken en sal! Den var fanme flot, stor, flot og stor (ja, godt læst :))

Der sad vi og ventede på en Microsoft gut, der hed Erik Dibbern Röser. Han var faktisk meget god til at fortælle og forklare. Han skulle forklare om ASP .NET 2 aka "Whidbey". Det var da nemt at lave en hjemmeside. Drag'n'drop so to speak. Lidt for nemt efter min mening. Som Kenman har skrevet, kunne man fx trække et login-system ind på siden, hvor man ville. Man kunne også bruge en user-klasse, hvor man kunne få navn etc på den bruger, der var logget ind. Smart og simpelt var det. Men som man ved, så ligger sikkehed lige modsat end funktionalitet, og det er et af de største problemer. Så vidt jeg forstod er det allerede kompilerede klasser, man gør brug af - men hvorfor skal man have en masse funktionalitet komlileret ind, hvis man ikke har brug for det? Det er blot med til at øge sikkerhedsrisikoen samt sænke hastigheden. Oven i det, gik han vildt meget op i, at det var nemt med fx loginstatus for en bruger - man kunne hente brugernavnet, navn, tlf, by etc med blot én linie kode. Hvad nyt er der i det? Det hedder objekt orienteret programmering, og det kan man også selv lavet! Og når det er lavet en gang for alle, så kan man også bruge det, og man kan endda også rette fejl centralt. Man kan også lave underklasser, der udvider funktionaliteten, hvis man har brug for mere end den, der er i den oprindelige klasse, og ikke ønsker at udvide den. Men husk på, at jeg er, som du kan læse, Microsoft skeptiker, og derfor min holdning :) Dog som jeg snakkede med KasperTSW om, så bliver Microsoft bedre og bedre, og de lytter til sine udviklere. Men det er da et godt produkt, de har lavet der, men intet revolutionerende med mine øjne.

Og så til filmen. Det var første gang, at jeg skulle se nr. 3. Jeg havde ladet op med at se The Animatrix for første gang søndag, og så gentog jeg Matrix 1 (for mere end 10 gang), og Matrix 2 (og mere end mange gange), for ligesom at være klar. Og jeg må sige, at Matrix 3: Revolutions skuffer mig ikke - overhovedet! Jeg synes virkelig, at de formåer at lave en god afslutning, hvor man skal tænke selv, og der er mulighed for at filosofere, krydret med nogle helvedes gode, flotte og imponerende effekter! Og med den lyd, der er i Imperial, så bliver det ikke værre, for den var bare top nice! Jeg kan ikke vente på at skulle se Matrix 3 igen - for det skal jeg med 100 procents sikkerhed - både i bio og på DVD, når den udkommer.

Da filmen var færdig, sagde vi farvel til hinanden, og gik hver til sit (tog). Darkstar, Rudi og jeg tog et tog kl. 00:30 mod vores del af Danmark. Rudi stod af i Slagelse, hvor han blev hentet af sin søde mor. Darkstar steg af i Aarhus kl. 03:59 og jeg steg af i Aalborg 05:26. Vi sov næsten kun på vej hjem. Men hold da op, hvor man sover dårligt! Og jeg vågnede flere gange, end jeg har set alle Matrix filmene til sammen! Jeg tog en bus fra Aalborg kl. 05:40, og var hjemme kl. 06:15. En lang dag med meget trasport tid, men det var det hele værd og lidt til. Jeg synes, at det var en hyggelig tur, og det var skægt at se nørderne IRL! Helt sikkert ikke sidste gang, at det sker!

Afsluttende vil jeg sige tak til alle jer, der var med til at gøre turen god! Kanon! Og også tak til Microsoft for et godt arrangement! Thumbs up til alle!

mikl-dk | mikl@mikl.dk



Nå, så må jeg vel også skrive lidt om turen.

Jeg og en af mine venner tog Kystbanen til Kbh. H. Vi tog på McD, og skulle så til at finde Imperial. Det var ikke så let som forventet, og jeg er da glad for at jeg ikke er den eneste der ikke kunne finde det. :) Men efter at have vedet rundt om Kbh. H et par gange, fandt vi det endelig, og … jeg havde ikke regnet med at der ville være SÅ mange mennesker. Vi kom 20:55, og det var nøjagtigt i tide, for efter 1/2 min i kø var den blevet 7x så lang. Blandt alle de mennesker, kan det sige sig selv, at det er svært at finde nogen fra udv.dk, som man ikke engang ved hvem er. :( Det må jeg have til gode til en anden gang. :)

Det var noget af en flot biograf, det må jeg sige. Det var da også fint, det ASP .NET 2. Men lidt for meget drag n’ drop til mig. Det virker lidt for nemt at lave et login-system, ved bare at trække det hen på siden. Jeg synes det ligner mere et content management system end et udviklings / programmerings værktøj. Men det er sikkert godt til at smække noget sammen i en farlig fart, og det er der jo også mange der skal bruge. Det er bare ikke lige mig.

Filmen var lige så god som 2’eren, og måske bedre (har ikke set 1’eren). (Vil ikke sige for meget om den.)

Jeg synes det var et kanon arrangement, og håber på at der vil komme lignende fremover.

-----
Og hvad var det så neo@matrix.nu’s password var ? :D




Hej Jesper...

Det glæder mig at høre at det gik godt :). Surt vi ikke mødte dig derinde, men som du selv siger, var der imponerende mange mennesker! Vores lille gruppe måtte næsten klamre sig til hinanden, for at vi ikke blev væk i den store og masende mængde af gale nørder :D

>Og hvad var det så neo@matrix.nu’s password var ? :D

Haha ja, det fandt jeg heller aldrig ud af. Er åbenbart ikke (Matrix)nørd nok :P

--
Mvh.

Kasper (TSW)
Webmaster

[Redigeret d. 12/11-03 16:32:21 af Kasper (TSW)]



Først af alt: tak for en kanon aften !

Men.. Jeg naive fjols havde håbet, at møde jer andre fra udv.dk - ved godt nok ik hvordan i ser ud - men en lille flok nørder burde da være til at få øje på..
Jeg blev klogere!! Foyeren var FYLDT med nørder, mig og min ven maste os rundt og ledte og ledte.. forgæves :(

Til gengæld var det en kanon fed film ! Erik's fremlæggelse var også ganske udmærket, dog følte jeg mig lidt som "fjenden i MS-land" da jeg primært kører *nix.

Yes, I'm impressed - but not convinced :)

Nu har jeg alligevel fundet en windowsmaskine frem og sidder og roder med den gratis cd..

Men alt i alt.. synd vi ikke mødtes, men stadig 1000 tak for turen :D



Dav,

Jeg som sagt kan det være svært at finde nogen som ikke kender
når der var så imponerende mange mennesker, jeg og en ven kom 21:07 og da så det da
udtil at de fleste var forsvundet ind i biografen. selv der stadig var mange der stod i kø til sodavand og popkorne.

Microsoft manden Erik Dibbern Röser og fortalte os om omkring ASP.net , hvor der som sagt blev kørt en lille præsentation af målene bag projekte som går under navnet "Whidbey" , men ikke om de havde nået målene!

og gode grund til at investere i whidbey, da han så skulle til at vise og selve programmet, fortalte han om hvordan man kunne skelen mellem koderne.

og hvordan det man kunne designe det hele i WYSIGWYG og placere forkslige komponnet, som en burger kunen flytte rundt på.

men som med alt andet fra Micorsoft er det ikke uden problemmer, men det må man håber de får rettet. det drejser sig bla. andet om at den ikke altid reagered på ,placereing af forskelig komponenter og flyttening af elemter.

Man kunne også frygte at koden bag, er 'dårligt' skreve som i frontpage, men det må man da håbe de har taget ved lære af!

Jo, filmen den var selvføgelig også god!

mvh.
Thomas Christensen




Og hvad var det så neo@matrix.nu’s password var ? :D


revolution ? :P

--
Ronni Egeriis - squirrel development: http://sqdev.dk/



Man kunne også frygte at koden bag, er 'dårligt' skreve som i frontpage, men det må man da håbe de har taget ved lære af!


Han fortalte jo rent faktisk at de ikke længere piller ved ens kode. Jeg ved ikke om var i Imperial? Men der klappede vi alle da han kom til dette punkt :o)

--
Ronni Egeriis - squirrel development: http://sqdev.dk/



Han fortalte jo rent faktisk at de ikke længere piller ved ens kode. Jeg ved ikke om var i Imperial? Men der klappede vi alle da han kom til dette punkt :o)


"... med mindre man selv beder om det"

det vil sikkert sige: hvis man bruger WYSIWYG delen ...



<< < 12 > >>
t