Vi snupper lige endnu et samlet svar
>Jeg ville ikke savne grupperne
Det lader til at være den generelle holdning, og da det vil være et pænt stort stykke ekstra arbejde, er der en god chance for at jeg dropper grupperne.
>Jeg søgte på et tidspunkt efter en delphi udvikler, men opgav da der stort set kun dukkede en lang liste med "børn" op. Jeg savner altså at kunne specificere alderen i søgekriteriet.
Altså en bedre søgefunktion der kan søge i Udviklere? Sådan noget med alder osv? Er det ikke lidt dating-site agtigt?
>Vi må have syntakshighlighting i kodeeksempel-kasserne. Ydermere skal de forskellige formateringskoder ikke fungere i dem.
Roger that. Første del er der så småt ved at være styr på. Mht. formateringskoder i kodeeksempler har jeg allerede lovet at kigge på det
>Gem signaturen som en dynamisk tekststreng, der automatisk bliver vedhæftet et indlæg når indlægget indlæses fra databasen. Det er ikke nogen god løsning at signaturen kun sættes på når indlægget postes, for så vil en ændring af signaturen ikke ændre på indlæg postet på et tidligere tidspunkt.
Det vil også blive ændret, om end det kommer til at give problemer i forbindelse med ældre indlæg der allerede indeholder en signatur. Men den tid, den sorg.
>* Der er ret mange fejl med backslashes her og der - dette er naturligvis gjort for at forhindre SQL-injections, men det er nu alligevel ret irriterende at der dukker backslashes op på underlige steder (oftest i kommentarer til artikler, og i artikeljuryen).
Det skulle også gerne blive fixet helt automatisk, da mine DB klasser selv unslash'er værdier der kommer ud.
>* Giv os mulighed for at bruge rigtig XHTML i artiklerne! Det er rædselsfuldt at skrive artikler med den markupkode der bruges nu.
Det vil jeg på ingen måde love bliver ændret. Der er en del fordele ved at bruge de markupkoder, som jeg ser det. Derudover er det sjældent at artiklernes indhold bliver så avanceret at det vil være en egentlig fordel at bruge ren (X)HTML. Det er dog muligt at vi udvider lidt, så der fx kan bruges lister osv, hvis det måtte være et krav.
>Giv os mulighed for at uploade vores egne avatars (eller linke til dem på en ekstern server). Sådan som det er nu, er der mange der deler den samme avatar, og det ødelægger lidt idéen i dem.
Ja, men mange grimme avatars ødelægger så til gengæld designets helhed, som en anden bruger også kommer ind på. Personligt vil jeg nok foretrække at vi fik lavet flere avatars, der passede ind sammen med de andre, men det kommer naturligvis an på hvad der er stemning for. Skulle det blive muligt at uploade egen avatar bliver det noget med at de skal godkendes først eller lignende.
>Det ville være rart hvis vi kunne slå dele af menuerne fra - jeg er f.eks. fuldstændigt ligeglad med "Grupper" og "Jobs," og ville derfor gerne kunne fjerne de kategorier.
Okay, det vil jeg kigge på
>Få artikelgodkendelsessystemet til at køre lidt mere flydende - artikeljuryen er en god begyndelse, men den skal kunne fungere uafhængigt af en administrator.
Artikeljuryen startede godt ud, men nu er det som om at I (Jer der er med i den, fx dig Troels) ikke rigtigt gider at kommentere de artikler der kommer ind. I det tilfælde falder systemet jo lidt til jorden, og jeg kan ikke lade være med at se ironien i at vi co-admins bliver kritiseret for at være langsomme til at kigge artiklerne igennem, når en hel bunke artikeljury medlemmer bliver trætte af at læse og kommentere artiklerne efter et par måneder
. Vi har godkendt/afvist artikler i adskillige år nu, og så slipper vi endda ikke engang de værste af artiklerne igennem til juryen!
------------------------------------------------------------------------
>Når man poster en tråd og tilbyder en mængde UP, glemmer man (eller... jeg gør i hvert fald) ofte at man har tråden kørende, og hvis der ikke kommer nogle brugbare svar, glemmer jeg som regel tråden helt. Det er lidt ærgeligt, og det kunne derfor være rart hvis systemet løbende oplyste en, at man havde en tråd kørenden som ikke var lukket.
Problemet med tråde der ikke bliver lukket er endnu en af de ting der står meget højt på min TODO liste
>Under ens profil kunne det være godt nok, hvis man kunne se hvor længe man har været bruger her på udvikleren. Man kan selvfølgelig se ud fra ens udvikler ID, men for mig er det aligevel lidt af et status-symbol.
Desværre tænkte jeg ikke sådan da jeg startede sitet, hvilket betyder at folks tilmeldelses dato ikke er gemt i databasen. Jeg har selv ærget mig over det adskillige gange, men det er jo desværre lidt svært at rette op på
>Nåja lige en ting mere... Jeg håber at søgefunktionen bliver kraftigt forbedret. Jeg ser meget sjælendt positive resultater ved søgning, og det ville være rart hvis man kunne filtrere resultaterne, og vælge specifikke søge områder (eks. artikler -> c/c++).
Jeg skal gøre mit bedste for at forbedre søgefunktionen, men jeg er ikke just ekspert på området. Jeg har overvejet lidt at give mulighed for at søge på sitet igennem Google - det kunne være det ville fungere bedre?
------------------------------------------------------------------------
>1 - kortere load tid - mindre billeder - brug evt. google ads.
Der bruges i forvejen ret lidt grafik her på sitet, og Google Ads kan desværre ikke helt give de samme indtægter som andre kan. Det kan dog være at det ændrer sig i fremtiden, men som det er nu vil Google Ads ikke kunne bruges som eneste banner leverandør.
>2 - bedre vilkår for folk som arbejder på offentlige computere....
Hvad er det helt præcist du savner på det område?
>3 - Når man klikker på en tråd og vil til at skrive vidre på den, så sker det tit at man opdager at man ikke er logget ind... Når man så gør det, skal man til at finde den tråd man skrev på, kunne man ikke bare blive redirectet til tråden ligesom eksperten.dk...
Jo, det skal jeg nok fixe.
>4 - Igen det eneste som afholder mig fra at bruge udvikleren meget mere, er at der er for mange reklamer, popup's, bannere, links, og mærkelige ting der dukker op de mest irriterende steder... specielt et problem når man arbejder på offentlige computere...
Diskussionen omkring popups har vi haft 100 gange. Jeg kan endnu engang kun henvise til at jeg, med de cookie indstillinger jeg har, får 1-2 popups om dagen som maksimum. De bannerreklamer som er på Udvikleren.dk er helt normale, og imo ikke belastende som dem man ser på edbpriser.dk og lignende, hvor de glider ned over indholdet.
------------------------------------------------------------------------
>Derud over mener jeg at der skal være cryptering på ens password i cookies.
På det testsite jeg har sat sammen lige nu er passwords MD5 hashet med forskelligt "salt".
------------------------------------------------------------------------
>- Quick-post (så man hurtigt kan på en tråd)
Okay, det vil jeg kigge på så
>- Gør sådan, at man kun svarer på en tråd som helhed, og ikke på en post - som jeg ser der, er der ingen fordel ved at kunne svare på andre posts/indlæg direkte (man kan jo altid quote)
Det kan jeg ikke se ideen i at lave om på?
Det smarte ved at vælge det indlæg man svarer på er jo netop at siden så ved hvad der skal quotes fra.
>- Hver post i en tråd får et nummer (det første indlæg får nr. 1, derefter nr. 2 etc.) - på den måde er det nemt at referere, hvis man vil quote (jf. overstående punkt)
Roger that!
>- Meget bedre og mere avanceret søgning, så man kan finde, hvad man leder efter - og folk med problemer nemmere kan finde svaret i stedet for at oprette et spørgsmål, der allerede er blevet besvaret utallige gange (et stort ønske fra min side er mulighed for at søge vha. reg. exp.).
Allerede besvaret.
>- Noget, man kan bruge UP til - fx nogle top nutch-funktioner eller lignende :-)
Hehe, også en diskussion vi har haft mange gange før. Nogle konkrete forslag ville være nice
--
Mvh.
Kasper (TSW)
Webmaster