Videre med LaTeX

Tags:    linux
Skrevet af Bruger #173 @ 06.05.2005
I forrige artikel præsenterede jeg de basale forudsætninger for at lave et
LaTeX-dokument. Denne artikel vil som lovet handle om, hvordan man definerer
sine egne kommandoer, hvordan man importerer pakker, og hvordan man
strukturerer sit dokument med hensyn til margenbredde, margenstørrelse osv.

I forrige artikel lovede jeg også flere matematiske tricks, og det vil jeg holde
ved at bruge pakken amstex, som udvikles af American Mathematical
Society. Som standard er amstex understøttet i en almindelig
LaTeX-installation, men skulle du få brug for at installere pakken, så kan
den downloades fra www.ams.org/tex, hvor du også kan læse en user guide og
meget andet.

Pakker importeres med kommandoen \\usepackage[indstillinger]{pakker}, hvor
indstillinger kan udelades og pakker adskilles med kommaer - man kan også
bare bruge flere \\usepackage-kommandoer. I følgende eksempel vises, hvordan
amstex importeres med en enkelt indstilling:

Fold kodeboks ind/udKode 


Udelades indstillingen leqno, sættes formelnumre som sædvanligt i højre
side. Bemærk også at amstex importeres med pakken amsmath. Amstex
introducerer mange muligheder for at formatere avanceret matematik eller
matematik på en anderledes måde. For eksempel er i det ovenstående eksempel
brugt align, som ikke findes, hvis man ikke importerer amsmath. Andre
eksempler er gather, multiline, split, equation. Navne med stjerne (*)
nummerer ikke linjerne, og hvis man ikke ønsker at nummerere en linje i et
miljø uden stjerne, kan det gøres med \\notag.

Hvis du har lyst til at opstille to ligninger vertikalt med dobbeltpil
imellem, kan det gøres sådan her:

Fold kodeboks ind/udKode 


align opstiller som navnet antyder teksten i kolonner, og de adskilles med
et og-tegn (&). I eksemplet er også brugt \\Updownarrow og \\quad.

Med amstex følger pakken amscd, som kan bruges til at tegne
diagrammer. Her er et komplet eksempel.

Fold kodeboks ind/udKode 


Bemærk, at pakken amscd importeres. I miljøet CD tegnes pile med @VVV, @AAA,
@<<< og @>>> for retningerne ned, op, venstre, højre. Tekst ved siden af
pilene kan angives efter det første tegn efter @. Kommandoen \\text er brugt,
for at formattere "slutfase" som tekst i stedet for matematik.


Strukturering af siden



LaTeX kan strukturere et dokument på mange måder, alt efter dit behov. Med
kommandoerne \\newlength, \\setlength, \\addtolength,
\\settowidth, \\settoheight og \\settodepth kan man angive
længder af tekstbredde, rum mellem paragraffer. Følgende eksempel viser et
dokument med nogle parametre ændret.

Fold kodeboks ind/udKode 


\\settowidth sætter parameterværdien til længden af teksten i det andet
klammepar, her "paragraf". \\setlength sætter længden med almindelige
metriske måleenheder, for eksempel 1.5cm, 34pt og 24mm. \\settoheight sætter
parameterværdien til højden af den angivede tekst, her "a". \\hspace, som
også er brugt, laver ekstra rum, her 0.1 inches.

Som det ses i eksemplet kan man hurtigt lave mange strukturelle ændringer
med LaTeX, og dette er bare toppen af isbjerget.


Egne kommandoer



Noget af det, der gør LaTeX værd at bruge i det lange løb er muligheden for
at definere og omdefinere kommandoer. Hvis man skal skrive det samme stykke
tekst en række gange eller hvis man skal tegne en del af et diagram flere
gange, kan det være nyttigt at definere en kommando. Man kan også definere
miljøer, men det vil jeg ikke komme ind på. Her er et eksempel:

Fold kodeboks ind/udKode 


Kommandoen \\pytha defineres, og den skriver Pythagoras' formel. For at
forhindre, at kommandoteksten og det efterfølgende ord løber sammen, er det
nødvendigt at tilføje et "hårdt" mellemrum med skråstregen. Med kommandoen
\\renewcommand omdefinerer man en eksisterende kommando. I eksemplet er det
den kommando, som lige er lavet, men man kan også omdefinere de indbyggede
kommandoer, man skal bare vide, hvad man gør.

Denne lille artikel om LaTeX skulle gerne give dig mod til mere. Hvis du
bliver seriøs med LaTeX, så skal overveje at erhverve dig bogen "LaTeX: A
Document Preparation System", som er skrevet af Leslie Lamport selv. Der
findes også mange andre bøger om LaTeX og relaterede tekstformatterings.


Hvad synes du om denne artikel? Giv din mening til kende ved at stemme via pilene til venstre og/eller lægge en kommentar herunder.

Del også gerne artiklen med dine Facebook venner:  

Kommentarer (2)

User
Bruger #4838 @ 05.06.05 21:46
LaTeX er dog ikke begrænset til Linux/Unix.
Med Miktex kan man også bruge det på Windows.
User
Bruger #5097 @ 01.11.07 22:16
Kanon fed artikel. LaTeX er genialt. Vil dog gerne lære noget mere om tekst opsætning.
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
t