Tags:    linux LaTeX er et tekstformatteringssystem skabt af matematikeren Leslie
Lamport. Systemet har siden det blev skabt fået mange brugere rundt om
i verden, mest professorer, universitetsstudenter, forskere og
lignende professionelle, men mange amatører har også fået øjnene op
for, hvor meget LaTeX er i stand til, at de bruger til at lave
kalendere, skrive stile, matematikafleveringer, fysikrapporter og
andre relativt små opgaver.

LaTeX kan gøre næsten alt, hvad du kunne have lyst til med et
dokument. Ønsker du at indsætte forfatter og titel et bestemt sted på
hver side, kan du gøre det med en kommando. Du kan opstille
matematiske formler, inkludere grafik, definere nye kommandoer eller
omdefinere andre, lave indekser, indholdsfortegnelser, og meget mere.

Lad os begynde med at bruge LaTeX. Du skal bruge en teksteditor,
et virkende LaTeX-system, en dvi-fremviser (typisk xdvi) og eventuelt en pdf-fremviser (typisk xpdf).

Et LaTeX-dokument er delt op i en præambel, hvor du
skriver deklarationer som hvilken skrifttype, dokumentet skal have,
hvilken type papir, du vil bruge, om du vil importere pakker med
definitioner og så selve "dokumentkroppen". Et LaTeX-dokument skal
have følgende kommandoer:

	\\documentclass{ ... }
	\\begin{document}

	\\end{document}

\\documentclass indleder præamblen, og \\begin{document} afslutter den og indleder samtidig dokumentets "krop".

I dokumentets præambel skriver du som nævnt deklarationer af
forskellig art, for eksempel skrifttype eller papirstørrelse. Her følger
en liste med beskrivelser over nogle af de mest anvendelige
deklarationer:

	* \\documentclass{article},
	  \\documentclass{report},
	  \\documentclass{book}
	  \\documentclass{letter}

	* indstillinger for \\documentclass (bruges som i
	  \\documentclass{article}[11pt,twoside]:

	  11pt -- en skriftstørrelse på 110 % større end 10pt.
	  twoside -- bruger begge sider af udskriftspapiret.
	  twocolumn -- to kolonner i output.

	* \\usepackage{pakke}[indstillinger]

Teksten efter \\begin{document} indeholder kroppen i dokumentet, hvor
præamblen kunne kaldes hovedet. Det er altså her, at teksten foruden
billeder, matematiske formler, specificering af sektioner og lignende
skal skrives. Indholdet kan deles i sektioner på følgende måder:

	* \\part
	* \\chapter
	* \\section
	* \\subsection
	* \\subsubsection
	* \\paragraph
	* \\subparagraph

Titlen på delen, kapitlet, sektionen eller paragraffen gives i
klammer som i \\part{Del 1}. Ønsker du blot et nyt afsnit, kan det
gøres ved at lade en linje være tom.

Environments

LaTeX er et typografisystem, og det betyder, at du bruger ganske
almindeligt tekst til at formatere dokumenterne. Ligesom man har
<DIV> ... </DIV> i HTML, så har man i LaTeX de såkaldte environments,
som ser således ud:

	\\begin{navn}
		% indholdet i et environment.
	\\end{navn}

Environments er et af de almindeligste måder at bruges LaTeX på, fordi
det giver mulighed for let at ændre måden at formattere sektioner af
dokumentet på. Lad mig præsentere en række af de mest brugte
environments (navnet skal indsættes \\begin{} og \\end{}):

	quote		-- korte citater
	quotation	-- citater over flere paragraffer
	itemize		-- unummereret liste
	enumerate	-- nummereret liste
	description	-- ordbogsagtig liste
	displaymath,
	equation	-- formatér matematik

Et eksempel med en liste kunne f.eks være:

\\begin{itemize}
\\item Item no. 1
\\item Item no. 2
\\end{itemize}

Og med en simpel formel:

\\begin{displaymath}
a + b = c
\\end{displaymath}

Forskellen på displaymath og equation er, at equation
nummererer sine formler, hvilket også fremgår af navnet. LaTeX er
udviklet til at kunne formatere det mest obskure matematik, så har
du et behov for det, så kan LaTeX dække det.

Formatering af matematik med LaTeX

Følgende måder kan bruges til at formattere matematik på:
\\begin{math} og \\end{math}, \\( og \\),
$ og $, displaymath (som før vist), \\[ og
\\] (det samme som displaymath), eller equation
(som før nævnt). Når man bruger disse former, så skifter LaTeX
"mode", hvilket vil sige, at de almindelige tekstformatteringsregler
ikke nødvendigvis virker, som de plejer. For eksempel bliver
mellemrum formateret anderledes -- LaTeX prøver i praksis at
formattere på en "matematisk" måde.

Jeg vil nu præsentere dig for symboler og former, som gør, at du kan
formattere grundlæggende matematik. Først nogle hyppigt brugte
græske tegn:

\\alpha
\\beta
\\gamma
\\delta
\\epsilon
\\theta
\\lambda
\\mu
\\pi
\\rho
\\sigma
\\tau
\\omega

Og så nogle symboler:

\\times
\\div
\\ast
\\cap
\\cup
\\dagger

\\lor
\\land
\\leq
\\geq
\\neq
\\not<
\\not>
\\approx
\\perp
\\notin
\\subset
\\supset

\\Uparrow
\\Downarrow
\\Updownarrow

\\prime
\\emptyset
\\top
\\bot
\\|
\\angle
\\forall
\\exists
\\backslash
\\infty

\\sum
\\int

Til sidst nogle meget brugte funktioner:

\\cos
\\sin
\\tan
\\exp
\\lim
\\ln
\\log

Lad os prøve at se på et par eksempler, som anvender det, som jeg lige
har præsenteret:

\\begin{math}
\\pi * 2 = 2 * \\pi
\\end{math}

\\begin{math}
x \\not< y \\land x \\not> y \\lor x \\neq y
\\end{math}

\\begin{equation}
x + y + \\epsilon = z
\\end{equation}

Og sådan kan man forsætte i en uendelighed.

Det færdige dokument kan altså se således ud (bemærk den
importerede pakke):

\\documentclass{report}

\\usepackage[danish]{babel} % denne pakke er importaret pga. 'å'.

\\begin{document}

\\paragraph{Lad os betragte tallet $\\pi$ og tallet 2:}

\\begin{math}
\\pi * 2 = 2 * \\pi
\\end{math}

\\paragraph{Hvis $x = y$, så er $y = x$, og derfor:}

\\begin{math}
x \\not< y \\land x \\not> y \\lor x \\neq y
\\end{math}

\\paragraph{Det fremgår heraf, at}

\\begin{equation}
x + y + \\epsilon = z
\\end{equation}

\\paragraph{Hermed er beviset slut.}

\\end{document}

I eksemplet har jeg benyttet mig af den korte form af math mode,
som er velegnet til at formattere små formler inde i tekstafsnit.
equation er brugt til en formel, og \\paragraph er brugt
for at adskille tekstparagraffer med matematikafsnittene.

Kompileringen

For at kunne se dit færdige dokument, så skal du bruge kommandoen
latex til at kompilere det. Du kører latex på denne måde:

	latex dokument.tex

Hvis dit dokument indeholder fejl, vil du blive informeret om dem, men
gør de ikke det, så kan du se resultatet med en DVI-fremviser. Prøv
dette:

	xdvi dokument.dvi

hvis du altså bruger Linux, ellers må ty til andre metoder, som jeg
ikke vil forklare her.

I denne artikel har jeg præsenteret det grundlæggende i LaTeX, men
man kan lave meget meget mere. Hvis man skal skrive en bog, lave en
præsentation, formattere sin matematikopgave, eller skrive et brev, så
bliver det alt sammen bedre med LaTeX. Ikke nødvendigvis lettere, for
LaTeX er et avanceret typografisystem, som er meget bredt, men
alligevel meget specifikt, idet der er løsninger til stort set alle
problemer.

I næste kapitel af denne artikelserie vil jeg komme ind på, hvordan
man kan lave sine egne kommandoer, og hvordan man importerer pakker,
ligesom jeg vil komme ind på hvordan man strukturerer sit dokument
(margenbredde, -størrelse, sidehoved mm.), og der vil blive
præsenteret flere matematiske tricks.


Hvad synes du om denne artikel? Giv din mening til kende ved at stemme via pilene til venstre og/eller lægge en kommentar herunder.

Del også gerne artiklen med dine Facebook venner:  

Karma barometer (30 dage)

IT jobs | Kontakt | Om Udvikleren.dk | Om karma | IT nyheds arkiv | Annoncering

X