Tags:    c++ Da klasser er en vigtig del OOP, vil jeg her give en kort introduktion til emnet. Før jeg går i gang vil jeg lige fortælle hvad en klasse er.
En klasse er en del af din kode, som når den kaldes vil skabe et objekt.
Et eksempel på en simpel klasse er:

#include <iostream.h>

class Test {
    public: 
        void Tal() {
            cout << "Hej med dig...";
        }
};

int main() {
    Test *pTest = 0;
    pTest = new Test;
    pTest->Tal();
    return 0;
}

Her laves en klasse "Test" som indeholder en enkelt funktion "Tal" der ikke returnere en værdi. I main oprettes "pTest" som en pointer til Test, det er vigtigt at initiere pointeren til 0 da det ellers vil kunne skabe uforudsete problemer. I linien efter oprettes pointeren "pTest" til objektet Test.
Når du senere kalder "Tal()" via pointeren vil programmet skrive "Hej med dig...".

I det næste eksempel tilføjer vi en constructor til klassen.

#include <iostream.h>

class Test {
    public: 
        Test() {
            cout << "Test constructor...";
        }
        void Tal() {
            cout << "Hej med dig...";
        }
};

int main() {
    Test *pTest = 0;
    pTest = new Test;
    pTest->Tal();
    return 0;
}

Constructoren har samme navn som klassen, og den kaldes HVER gang der dannes et objekt. Constructorer er MEGET anvendte, og er meget anvendelige til at oprette nogle start betingelser for objektet. Det kunne f.eks. være at du vil lave en klasse "bil" hvor farven skal sættes til "blå" som startværdi.

En anden vigtig del af OOP er destructors:

#include <iostream.h>

class Test {
    public: 
        Test() {
            cout << "Test constructor...";
        }
        ~Test() {
            cout << "Test destructor...";
        }
        void Tal() {
            cout << "Hej med dig...";
        }
};

int main() {
    Test *pTest = 0;
    pTest = new Test;
    pTest->Tal();
    delete pTest;
    return 0;
}

I eksemplet herover er der tilføjet en destructor til klassen. Destructoren skal have samme navn som klasse, men med et "~" foran. Destructorer bruges som regel til at "rydde op" efter objektet. Destructoren kaldes når "delete pTest;" eksikveres.

At klasser kan arve noget fra hinanden er også en vigtig del af OOP. Det fungerer ligesom det lyder.. Klasser arver egenskaber fra andre klasser.
Et eksempel:

#include <iostream.h>

class Menneske {
    public:
        Menneske() { 
            cout << "\\nJeg er et menneske...";
        }
        ~Menneske() {
            cout << "\\nMenneske destructor...";
        }
};

class Mand : public Menneske {
    public:
        Mand() {
            cout << "\\nJeg er en mand...";
        }
        ~Mand() {
            cout << "\\nMand destructor...";
        }
};

int main() {
    Mand * pMenneske;
    pMenneske = new Mand;
    delete pMenneske;
    return 0;
}

Her vil programmet skrive:

Jeg er et menneske...
Jeg er en mand...
Mand destructor...
Menneske destructor...

Det giver jo meget godt mening.
Det der sker er at du laver en klasse "Menneske", hvori der er en constructor og en destructor. Derefter opretter du en klasse "Mand" som du med : public Menneske tildeler alle metoder i Menneske.
I klassen Mand findes, som i Menneske, en constructor og en destructor.
I main opretter du med de to første linier en pointer til et Mand objekt. Idet du skriver new Mand kaldes først base klassens constructor (Menneske) og derefter Mand constructoren.
Ved at skrive delete pMand bliver Mand destructoren kaldt, og derefter base klassens destructor. Det er vigtigt at forstå at base klassen, i dette tilfælde Menneske, ikke arver noget fra underklasse(r).

Nogle gange ønsker man at have en slags "default" metode i base klassen, som kaldes hvis metoden ikke findes i arvklassen. F.eks. skal et menneske måske tale civiliceret, men hvis det er en mand, tale grimt. Et eksempel:

#include <iostream.h>

class Menneske {
    public:
        Menneske() { 
            cout << "\\nJeg er et menneske...";
        }
        ~Menneske() {
            cout << "\\nMenneske destructor...";
        }
        void tal() {
            cout << "\\nJeg taler civiliceret...";
        }
};

class Mand : public Menneske {
    public:
        Mand() {
            cout << "\\nJeg er en mand...";
        }
        ~Mand() {
            cout << "\\nMand destructor...";
        }
       void tal() {
            cout << "\\nJeg taler grimt...";
       }
};

int main() {
    Mand * pMenneske;
    pMenneske = new Mand;
    pMenneske->tal();
    delete pMenneske;
    return 0;
}

Her vil programmet skrive:


Jeg er et menneske...
Jeg er en mand...
Jeg taler grimt...
Mand destructor...
Menneske destructor...

Som man se på programmets output bliver tal() i Menneske ikke kaldt. Det skyldes at den overrides af tal() i arvklassen. Ellers er der ikke det nye her.
For at vise at man også kan kalde metoder i base klasse gennem en arvklasse-pointer kommer følgende eksempel:

#include <iostream.h>

class Menneske {
    public:
        Menneske() { 
            cout << "\\nJeg er et menneske...";
        }
        ~Menneske() {
            cout << "\\nMenneske destructor...";
        }
        void tal() {
            cout << "\\nJeg taler civiliceret...";
        }
        void SetAge(int age) {
            Age = age;
        }
        int GetAge() {
            return Age;
        }
    private:
        int Age;
};

class Mand : public Menneske {
    public:
        Mand() {
            cout << "\\nJeg er en mand...";
        }
        ~Mand() {
            cout << "\\nMand destructor...";
        }
       void tal() {
            cout << "\\nJeg taler grimt...";
       }
};

int main() {
    Mand * pMenneske;
    pMenneske = new Mand;
    pMenneske->tal();
    pMenneske->SetAge(21);
    cout << "\\nJeg er " << pMenneske->GetAge() << " ar gammel";
    delete pMenneske;
    return 0;
}

Her vil programmet skrive:

Jeg er et menneske...
Jeg er en mand...
Jeg taler grimt...
Jeg er 21 ar gammel...
Mand destructor...
Menneske destructor...

Som man kan se kaldes metoden SetAge(age), og Age sættes til 21. Metoden GetAge() kaldes også, og den returnere Age.

Det var alt for denne gang... I næste afsnit gennemgår jeg bla. Virtuelle metoder.



Hvad synes du om denne artikel? Giv din mening til kende ved at stemme via pilene til venstre og/eller lægge en kommentar herunder.

Del også gerne artiklen med dine Facebook venner:  

Karma barometer (30 dage)

IT jobs | Kontakt | Om Udvikleren.dk | Om karma | IT nyheds arkiv | Annoncering

X