HTML 2 - Design af HTML-Dokumenter

Ens første indskydelse er måske at kaste sig over konstruktionen af dokumenter til WWW, og det er så let, at det kun kræver lidt gå-på-mod. Alligevel kan det bestemt betale sig at gøre nogle enkelte, praktisk orienterede overvejelser over den opgave, man skal i gang med. WWW består af millioner af dokumenter, og antallet stiger med lynets hast. Vil man derfor konstruere en hjemmeside, som skal nå ud til så mange som muligt, er det vigtigt at man kan trænge igennem til de brugere, man har i tankerne. Lidt populært kan man sige, at "mange laver alt for mange alt for dårlige dokumenter."
Det er i hvert fald rigtigt, at nettes "informationskaos" gør det nødvendigt at man overvejer sin egen opgave og sine egne mål.

Internet-brugere har masser af gratis informationer til rådighed, som de kan "surfe" rundt i. Den moderne Internet-bruger mangler ikke informationer, men tid, og han skal smide masser af information ud uden at kende den grundigt. Man skal derfor skabe nogle sider, der umiddelbart kan fange, inden de besøgende skynder sig at surfe videre. Sandsynligheden for at de kommer tilbage er ikke ret stor, fordi der er så mange adresser at vælge imellem. De vil naturligvis ikke anvende et bogmærke på siden, hvis de ikke har været i stand til at komme igennem. Dokumentet vil derfor heller ikke komme til at optræde på andres hjemmesider, fordi brugeren ikke lægger mærke til det. Tidsforbruget og præsentationen er helt afgørende for, om hjemmesiden faktisk får brugere, og om kendskabet til den bliver spredt ud på nettet.

Selve konstruktionen af hjemmesider er kun en del af designprocessen. Der vil være stadier forinden og opgaver bagefter. Det kan bestemt betale sig at overveje nogle enkelte punkter, inden man går i gang:

1. Formålet
2. Målgruppen
3. Behovsundersøgelse
4. Fastlæggelse af indholdselementer
5. Identifikation af eksterne links (informationssøgning)
6. Strukturering af dokumentet, bl.a. indhold og rækkefølge for de enkelte sider, links mellem siderne, lokalt/globalt design, eksterne links og anvendelse af logoer eller anden grafik
7. Design af hjemmesiden med HTML
8. Test og rettelser
9. Offentliggørelse
10. Drift og vedligeholdelse

Hvis man ikke gør sig formålet klart, kan man risikere, at siden eller siderne drukner i mængden. Det gælder om at være så præcis og klar i budskabet som muligt. Dette skal specielt komme til udtryk i hjemmesidekompleksets forside, dvs. den første, mest generelle side. Forsiden er ofte en indgang til de øvrige sider i komplekset, og hvis brugerne tabes allerede her, får de aldrig set de øvrige sider. Det er derfor vigtigt at præsentere de vigtigste og mest interessante informationer først.

Samtidig vil indholdets udformning afhænge af målgruppen, dens forudsætninger og forventninger. En målgruppe af hærdede Internet-brugere vil stille ganske andre krav end brugere med lidt eller intet kendskab til Internet. Øvede brugere vil enten forvente et spændende design eller forvente at kunne få fat i relevante informationer, selv om designet ikke er så spænende. Nye brugere vil ofte forvente stor grad af brugervenlighed og funktionalitet. Det er også i denne fase, man afgør, hvilket sprog siderne skal skrives på. Dansk eller engelsk, som er det helt dominerende globage sprog på Internet. Forventer man andre brugere end danske/nordiske, skal siderne skrives på engelsk. Man kan også operere med parallelle sider - en på engelsk og en på dansk - men kun hvis det er strengt nødvendigt. Det gør vedligeholdelsesarbejdet mere besværligt, fordi man skal holde styr på dobbelt så mange sider.

Har man gjort sit arbejde godt, vil målgruppen efterhånden komme til at bestå af flere og flere gengangere. Brugere, der før har besøgt siden, vil naturligvis forvente, at der er kommet nye informationer til siden sidst, men de vil også forvente, at brugerfunktionaliteten er uændret eller forbedret. Har man derfor først oparbejdet en stabil brugergruppe, skal man passe på med at lave drastiske ændringer af designet. Der er flere måder at imødekomme denne brugergruppes behov på. Vigtigst er det at markere, når siden ændres og der kommer nye informationer til. Ofte vil man anføre, hvornår hjemmesiden sidst er ændret, typisk nederst på siden. Man kan også markere nye ressourcer, f.eks. med grafik, og man kan føre en speciel side eller afdeling med nyheder. Hvis man har rigtig mange brugere, kan man med fordel tilbyde dem at få besked, via e-post, om nye informationer og gennemgående ændringer. De vil således vide, hvornår det kan betale sig at besøge siden igen. Dette kan nemt administreres via moderne e-postprogrammer som f.eks. Outlook eller Eudora, der tillader, at man nemt sender "massepost."

Inden man starter tilrettelæggelsen af en eller flere hjemmesider, kan man med fordel analysere behovet gennem en undersøgelse. Hvordan man gør dette, afhænger af hvilke sider, man vil udvikle. Brugerne kan allerede være aktive på Internet, og man kan undersøge behovet via relevante nyhedsgrupper og elektroniske konferencer. Brugerne kan også være uden erfaring med Internet, og man må derfor anvende andre metoder for at undersøge behovet, f.eks. en spørgeskemaundersøgelse. En alternativ tilgang kan være at konstruere sine sider, offentliggøre dem og derefter se, hvor mange brugere der kommer. I praksis er det ofte det sidste man gør, fordi det er så nemt at konstruere hjemmesider.

Når man har afklaret målgruppe og budskab, er næste trin at fastlægge de konkrete indholdselementer. Hvilken type informationer skal med? Man må her ende med en liste over den type informationer - ikke de konkrete informationskilder/URL'er - man vil have med. Igen er det vigtigt at prioritere, så brugerne ikke drukner i information, men til gengæld får noget nyt og spændende med hjem.

Spørgsmålet om antallet og størrelsen af siderne står tilbage. Skal man lave et stort dokument med alle sine informationer eller skal man fordele dem på flere/mange sider. Der kan tales for og imod begge løsninger, og svaret vil ofte afhænge af opgavens karakter, omfang og mål. Man kan opstille følgende generelle "regler":

Et stort dokument er nemmere at vedligeholde, idet man kun skal lave ændringer i én fil, hvis man f.eks. vil ændre det globale design. Et stort dokument efterligner også i højere grad trykte og for brugerne kendte dokument. Til gengæld er en stor fil langsommere at hente hjem, den er langsommere at gennemse, og den udnytter ikke i særlig høj grad egenskaberne ved hypertekst. Specielt, hvis man forventer, at siderne skal hentes hjem over store afstande, f.eks. af brugere i USA eller Australien, kan der være en god grund til grundigt at overveje deres størrelse. Igen gælder det, at faren for at brugerne surfer videre, hvis de skal vente for længe, er stor.

De mindre dokumenter er hurtigere at hente hjem, men man skal altså hente dokumentdele i flere omgang, hvilket kan forstyrre læsningen, specielt hvis den pågældende server har meget at lave. Det er også sværere at udskrive mange små dokumenter end et stort. De små dokumenter vil være nemmere at overskue indholdet af, og et system af mange små dokumenter kan i højere grad udnytte egenskaberne ved hypertekst. Til gengæld er de sværere at vedligeholde, og de kan være sværere at overskue.

Næste trin er konstruktionen af selve HTML-dokumenterne, og om dette handler resten af serien. Når det er gjort, og siderne er lagt ind på en server, er der stadig et par punkter tilbage.
Det er vigtigt at teste siderne for at sikre, at de links man har lavet faktisk fungerer. Det er også vigtigt at sikre, at det typografiske design er blevet, som man havde tænkt på det. På dette tidspunkt kan man med fordel teste sidernee i forskellige browsere for at sikre, at designet ikke afhænger af en bestemt browser. Hvis man derfor jævnligt arbejder med HTML, vil en række installerede browsere være standardudstyr. Testning med de nyeste versioner af hhv. Netscape Navigator og Internet Explorer - evt. også ældre versioner - er helt nødvendig.

Foruden testning af dokumenternes kompatibilitet med forskellige browsere kan det også være nyttigt at taste dokumenternes brugervenlighed. Det gøres ved at bede en række brugere om at surfe på, gennemgå, kommentere og kritisere siderne. Med kommentarerne og kritikken kan man i højere grad tilpasse siderne til de potentielle brugere. Jo mere siderne er designet specielt til den relevante målgruppe, jo nemmere bliver det at trænge igennem med budskab og indhold.

Når først siderne fungerer og bliver brugt, er det vigtigt, at man til stadighed vedligeholder dem. Dels skal man sikre, at linkene fungerer, og dels skal man sørge for at opdatere informationer med de nyeste ressourcer og med nye adresser til de gamle. Der findes services på Internet, bl.a. TracerLock, hvor man kan blive holdt ajour med nye hjemmesider inden for bestemte emner eller efter bestemte søgeord.
Man kan også finde et par generelle nyhedsgrupper, hvor nye aktiviteter annonceres, ligesom de emnespecifikke nyhedsgrupper og elektroniske konferencer er gode steder at holde øje med.

Det er vigtigt at checke sine links: om de stadig fungerer, ofte er nede eller trafikken er for stor. Der findes programmer, der kan checke om links stadig fungerer, ligesom lignende muligheder er indbygget i f.eks. Dreamweaver og TSW WebCoder 3.

Denne artikel burde give jer et lille indblik i alle de overvejelser man bør tage sig inden man giver sig til at lave et html-dokument som man vil publicere, håber i følger resten af serien med, det næste bliver noget med funktioner i praksis :-)